Sikkerhed på byggepladsen en komplet guide

At træde ind på en byggeplads er som at træde ind i en af Danmarks mest dynamiske, men også farligste, arbejdspladser. En stærk kultur for sikkerhed på byggepladsen er ikke bare noget, loven kræver; det er en helt fundamental investering i dine folk, i projektets fremdrift og i hele virksomhedens omdømme. I sidste ende er det forskellen på et vellykket projekt og en potentiel tragedie.

Hvorfor sikkerhed på byggepladsen er så afgørende

Forestil dig sikkerhed som fundamentet under et hus. Uden et stærkt og solidt fundament vil selv den flotteste facade med tiden slå revner og i værste fald styrte sammen. På præcis samme måde er en proaktiv tilgang til sikkerhed det usynlige, men helt uundværlige, fundament for ethvert byggeprojekt, der skal lykkes.

Når sikkerheden glipper, er omkostningerne altid høje. Både menneskeligt og økonomisk. En enkelt ulykke kan betyde langvarigt fravær for en dygtig medarbejder, massive forsinkelser i tidsplanen og et skadet omdømme, der kan være utroligt svært at genopbygge. Det handler om meget mere end at undgå en bøde fra Arbejdstilsynet; det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle kan gå på arbejde og føle sig trygge.

Tallene taler desværre deres eget tydelige sprog. Bygge- og anlægsbranchen står for cirka 13 % af alle anmeldte arbejdsulykker i Danmark, selvom branchen kun beskæftiger omkring 6 % af den samlede arbejdsstyrke. Det betyder, at risikoen for en ulykke er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet på tværs af alle brancher. De tal understreger med alvor, hvorfor der er et presserende behov for en målrettet indsats. Du kan læse mere om den nyeste forskning på området hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De sande omkostninger, når det går galt

De reelle konsekvenser rækker langt ud over de umiddelbare skader og forsinkelser. Prøv at tænke over de her faktorer:

• De menneskelige omkostninger: Langvarig sygdom, tab af arbejdsevne og de psykologiske eftervirkninger for den ramte medarbejder og hans eller hendes familie. Det er den absolut tungeste post.
• De økonomiske tab: Direkte udgifter til sygedagpenge, erstatninger, reparation af ødelagt materiel og den tabte produktivitet, mens arbejdet står stille.
• Forsinkelser i projektet: En alvorlig ulykke kan lukke pladsen ned i dagevis, måske endda uger, hvilket skaber en dominoeffekt, der rammer hele tidsplanen.
• Skaden på omdømmet: En virksomhed, der bliver kendt for dårlig sikkerhed, får svært ved at tiltrække og fastholde dygtige folk – og endnu sværere ved at vinde nye opgaver.

En stærk sikkerhedskultur er ikke en udgift – det er en af de bedste investeringer, en byggevirksomhed overhovedet kan foretage. Den beskytter det allervigtigste aktiv, I har – medarbejderne – og sikrer samtidig projektets succes på den lange bane.

Denne guide er tænkt som din praktiske værktøjskasse til at bygge et sikkert og produktivt arbejdsmiljø op fra bunden.

Navigering i lovkrav for arbejdsmiljø

At skulle sætte sig ind i lovgivningen om arbejdsmiljø kan hurtigt føles som at åbne en manual uden begyndelse eller ende. Men i praksis er reglerne din bedste ven – et kompas, der hjælper dig med at styre sikkert uden om faldgruber og sikre en tryg arbejdsdag for alle på pladsen.

I stedet for at fare vild i paragrafferne, oversætter vi her de vigtigste krav til noget, du kan bruge direkte i hverdagen på din byggeplads.

Det handler først og fremmest om at forstå sin rolle og sit ansvar. Uanset om du er bygherren, der sætter projektet i gang, den projekterende, der slår stregerne, eller entreprenøren, der bygger det, spiller du en afgørende rolle i at holde sikkerheden i top.

Tænk på det som et stafetløb: Ansvaret for sikkerhed på byggepladsen gives videre fra den ene aktør til den næste, og det er afgørende, at depechen ikke tabes undervejs.

Hvem har ansvaret for hvad?

Kernen i lovgivningen er Arbejdsmiljøloven og især Bygherrebekendtgørelsen. De tegner et klart billede af, hvem der skal gøre hvad. For at gøre det helt konkret, har vi samlet de centrale roller og deres primære ansvar i en overskuelig tabel.

Oversigt over nøgleansvar på byggepladsen

Denne tabel giver et klart overblik over ansvarsfordelingen mellem de centrale aktører på en byggeplads i henhold til dansk lovgivning.

Aktør	Primære ansvarsområder
Bygherren	Har det overordnede ansvar for at koordinere sikkerheden, når flere firmaer arbejder samtidigt. Skal udpege en arbejdsmiljøkoordinator og sikre, at der laves en PSS (Plan for Sikkerhed og Sundhed).
Den projekterende	Skal tænke arbejdsmiljø ind allerede i designfasen. Det betyder at tegne løsninger, der er sikre at opføre, bruge og senere vedligeholde.
Arbejdsgiveren	Har ansvaret for, at egne ansatte arbejder sikkert. Det indebærer instruktion, udlevering af korrekte værnemidler og at sørge for en forsvarligt indrettet arbejdsplads.
Medarbejderen	Har pligt til at følge de instrukser, der bliver givet. Skal bruge det udleverede sikkerhedsudstyr og sige til, hvis der opdages farlige forhold eller situationer.

Som tabellen viser, er ansvaret fordelt for at sikre, at sikkerheden er en integreret del af alle faser – fra den første skitse til det sidste søm.

Denne ansvarsfordeling gælder for alle opgaver på pladsen. For eksempel er det afgørende, at sikkerhedsplanlægningen er helt på plads, før man går i gang med jordarbejde og etablering af et solidt fundament, da disse opgaver indebærer helt specifikke risici. Du kan i øvrigt læse mere om den proces i vores dybdegående guide til støbning af fundament.

Hvad er en PSS – og hvorfor er den så vigtig?

Et helt centralt værktøj i lovgivningen er kravet om en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Mange ser den desværre som et stykke papirarbejde, der bare skal krydses af. Det er en stor misforståelse.

En PSS er ikke et dokument, der skal samle støv i skurvognen. Det er byggepladsens levende køreplan for sikkerhed – et aktivt værktøj, der kortlægger risici og koordinerer indsatsen mellem alle firmaer.

En PSS er et lovkrav, så snart der er mindst to forskellige arbejdsgivere på pladsen samtidig. Planen skal som minimum indeholde:

• En tidsplan: Viser, hvornår særligt farligt arbejde udføres, så andre kan tage højde for det.
• Fælles sikkerhedsforanstaltninger: Beskriver, hvordan fællesområder som stilladser, adgangsveje og kranområder skal sikres for alle.
• Specifikke risici: Identificerer de unikke farer, der knytter sig til netop jeres projekt, og hvordan I håndterer dem.
• Organisering af sikkerhedsarbejdet: Gør det krystalklart, hvem der har ansvaret for hvad.

At navigere sikkert i lovkravene handler i sidste ende om at være proaktiv. Ved at forstå din rolle og bruge værktøjer som PSS’en aktivt, forvandler du reglerne fra en sur pligt til en stærk ramme for et vellykket og sikkert byggeprojekt.

Sådan mestrer du proaktiv risikovurdering

Den absolut sikreste ulykke er den, der aldrig sker. Den, der bliver stoppet, længe før den overhovedet får en chance for at udvikle sig. For at nå dertil er en proaktiv risikovurdering dit allervigtigste redskab. Det er ikke bare en formalitet, der skal krydses af på en liste – det er selve fundamentet for et sikkert og vellykket projekt.

Forestil dig, at du skal på en krævende vandretur i bjergene. Du ville jo aldrig tage afsted uden først at tjekke vejrudsigten, nærstudere kortet og pakke det rigtige udstyr. En risikovurdering er præcis det samme, bare for din byggeplads. Den forbereder dig på de potentielle farer, der lurer, og hjælper dig med at vælge den sikreste vej i mål.

Uden en systematisk tilgang er det alt for let at overse kritiske farer, og det kan få katastrofale konsekvenser. Hele øvelsen handler om at gå fra at reagere på ulykker til aktivt at designe dem ud af projektet fra start.

Fra identifikation til kontrol: en trin-for-trin guide

En god risikovurdering er ikke noget, man laver én gang og glemmer. Det er en levende proces. Heldigvis kan den brydes ned i tre simple, men afgørende trin, der tilsammen skaber et bundsolidt grundlag for sikkerheden.

1. Identificer farerne grundigt
Første skridt er at få øje på alt det, der potentielt kan gå galt. Her skal du tage de kritiske briller på og se på byggepladsen med friske øjne – og tænke længere end det helt åbenlyse.

Gå systematisk igennem alle arbejdsprocesser og zoner:

• Arbejde i højden: Hvor er der risiko for fald? Tjek stilladser, tage, stiger og åbninger i dæk.
• Maskiner og køretøjer: Hvor krydser gående folk og tunge maskiner hinanden? Er der blinde vinkler ved bakning?
• Materialehåndtering: Hvordan løfter og flytter I tunge ting? Er der fare for, at noget kan vælte eller skride?
• De "usynlige" farer: Hvad med støv, kemikalier, støj eller vibrationer? De kan give alvorlige skader over tid.
• Snuble- og faldrisici: Ligger der kabler, værktøj eller materialer og flyder på gangarealer og adgangsveje?

2. Vurder risikoen for hver fare
Når du har din liste med potentielle farer, skal du vurdere, hvor stor risikoen reelt er. Det gør du ved at se på to ting: Hvor sandsynligt er det, at noget går galt? Og hvor alvorlige vil konsekvenserne være, hvis det sker?

En simpel faldulykke kan have fatale følger. Data fra Arbejdstilsynet taler sit tydelige sprog: Mellem 2016 og 2022 blev der registreret 207 alvorlige faldulykker på danske byggepladser. Ulykker, der førte til langvarigt fravær, varigt mén eller i værste fald dødsfald. Du kan læse mere om Arbejdstilsynets kampagne for øget sikkerhed for at forebygge netop disse ulykker.

En systematisk risikovurdering handler ikke om at fjerne enhver tænkelig risiko – det er umuligt. Det handler om at identificere, forstå og kontrollere risici, så de bliver reduceret til et acceptabelt og sikkert niveau.

3. Implementer effektive kontrolforanstaltninger
Nu kommer vi til det vigtigste skridt: at handle på din viden. For hver risiko på listen skal du finde den bedste måde at kontrollere den på. Her bruger man typisk "forebyggelsestrappen" – en metode, der prioriterer de mest effektive løsninger først.

Forebyggelsestrappen i praksis

Tænk på denne model som en prioriteret tjekliste, hvor du altid starter fra toppen. Det er her, du får den mest robuste sikkerhed.

1. Eliminering: Kan faren fjernes helt? Et klassisk eksempel er at samle elementer på jorden i stedet for at gøre det i højden. Det er altid den bedste løsning.
2. Substitution: Kan en farlig proces eller et materiale erstattes med et mindre farligt alternativ? Det kunne være at bruge et mindre giftigt kemikalie.
3. Tekniske foranstaltninger: Kan I installere fysiske barrierer? Det kan være fast rækværk på stilladset, afskærmning på en sav eller en effektiv støvsuger koblet direkte på værktøjet.
4. Administrative foranstaltninger: Kan arbejdet organiseres smartere? Det kan handle om bedre skiltning, tydeligt markerede adgangsveje eller grundig instruktion til medarbejderne.
5. Personlige værnemidler: Dette er sidste skanse. Hjelm, faldsikring og sikkerhedsbriller beskytter kun den enkelte, og kun hvis alt andet er glippet.

Ved at mestre denne systematiske tilgang forvandler du sikkerhed fra noget reaktivt til en proaktiv strategi, der bygger en tryg og produktiv byggeplads – helt fra bunden.

Værnemidler der rent faktisk beskytter

Personlige værnemidler – i daglig tale PV – er din allersidste forsvarslinje på byggepladsen. De er den personlige rustning, der tages i brug, når alle andre tiltag som tekniske løsninger og god planlægning ikke slår til. Men det er vigtigt at huske på én ting: Den bedste hjelm eller det dyreste faldsikringsudstyr er komplet værdiløst, hvis det ligger i skurvognen eller bruges forkert.

Udstyret i sig selv garanterer ikke sikkerhed på byggepladsen. Det, der reelt gør en forskel, er kombinationen af det rigtige udstyr til den rigtige opgave – og viden om, hvordan det bruges korrekt. At udlevere udstyret er den nemme del. At skabe en kultur, hvor det bruges konsekvent og rigtigt, kræver en helt anden indsats.

I dette afsnit dykker vi ned i "hvorfor" bag de mest almindelige værnemidler. Vi ser på, hvordan du vælger det rigtige og sikrer, at det rent faktisk passer på dig, dag ud og dag ind.

Mere end bare en tjekliste

At vælge og bruge værnemidler er så meget mere end bare at krydse et felt af på en liste for at opfylde et lovkrav. Det handler om at forstå den konkrete risiko, du står overfor lige nu og her. En standardhjelm er fin til at beskytte mod ting, der kan falde ned, men arbejder du tæt på elektriske installationer, skal du have fat i en hjelm, der er specifikt godkendt til netop det formål.

Her er de mest kritiske kategorier af værnemidler, og hvad du skal være særligt opmærksom på:

• Hovedværn (hjelme): Skal sidde ordentligt og være fri for revner eller synlige skader. En hjelm, der har fået et hårdt stød, skal kasseres med det samme – også selvom du ikke kan se skaden med det blotte øje.
• Øjenværn (briller og skærme): Valget afhænger fuldstændig af faren. Almindelige sikkerhedsbriller beskytter mod flyvende partikler forfra, men skal du skære eller slibe, hvor støv og stænk kommer fra alle vinkler, er tætsluttende briller (goggles) nødvendige.
• Høreværn (propper og kopper): Effekten står og falder med, om de sidder korrekt. Ørepropper, der ikke er sat rigtigt i, yder næsten ingen beskyttelse. Ved ekstremt høj støj kan det endda være nødvendigt at kombinere propper og høreværn.
• Åndedrætsværn (masker og filtre): Her bliver det hurtigt komplekst. En simpel P1-støvmaske er fin mod almindeligt, ufarligt støv. Men så snart du arbejder med farlige materialer som kvartsstøv eller asbest, kræver det filtre i en højere klasse (P3) og som regel en tætsluttende halv- eller helmaske.

Det er afgørende at forstå, at personlige værnemidler er den sidste udvej. Den bedste måde at undgå en lungeskade på er ikke en bedre maske, men at fjerne støvet ved kilden med effektiv udsugning.

Fra udstyr til vane

Den største udfordring er at gøre brugen af værnemidler til en indgroet vane – noget man gør uden at tænke over det. Det hele starter med grundig instruktion og løbende opfølgning. Hver eneste medarbejder skal ikke kun vide, hvad de skal bruge, men også hvordan de tjekker, tager på, justerer og vedligeholder deres udstyr.

Forestil dig en faldsikringssele. Den redder kun liv, hvis den er justeret korrekt, er koblet til et godkendt ankerpunkt, og hvis falddæmperen rent faktisk har plads nok til at blive udløst. Et hurtigt tjek for slid og skader før hver brug er ikke bare en god idé – det er en livsnødvendighed.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at stille det rigtige udstyr til rådighed og give den nødvendige træning. Men medarbejderen har ansvaret for at bruge det. Hver gang. En stærk sikkerhedskultur bygger på den fælles forståelse. At bruge værnemidler korrekt er lige så vigtigt som viden om, hvordan man udfører en teknisk krævende opgave som fugtsikring af kældervægge, for begge dele handler om at beskytte værdier – både bygningen og de mennesker, der arbejder på den.

Målet er, at det bliver lige så naturligt at tage hjelm på, som det er at binde sine sko.

Fremtidens teknologi i sikkerhedens tjeneste

Teknologien buldrer derudad, og det åbner nogle helt nye døre for at forbedre sikkerheden på byggepladsen. Hvad der for få år siden lød som ren science fiction, er i dag ved at blive til konkrete værktøjer, der aktivt kan forhindre ulykker og skabe et langt tryggere arbejdsmiljø for vores folk.

Det her er ikke bare teoretiske ideer. Teknologier som droner, kunstig intelligens (AI) og bærbare sensorer – såkaldte "wearables" – er allerede ude på pladserne og viser deres værd. De giver os bogstaveligt talt øjne, hvor vi ikke selv kan se, og data, vi aldrig før har kunnet trække på.

Prøv at forestille dig en byggeplads som et komplekst økosystem med utallige bevægelige dele. Førhen var overblikket hundrede procent afhængigt af menneskelig observation. Nu kan teknologien fungere som et ekstra, vågent nervesystem, der registrerer farer og adfærd i realtid, døgnet rundt.

Droner som vores øje i himlen

En af de mest håndgribelige og effektive teknologier er brugen af droner. En drone kan lynhurtigt og sikkert udføre inspektioner på steder, der ellers er direkte farlige eller bøvlede at nå for mennesker. Det kunne være et tag, et højt stillads eller en ustabil udgravning.

Med droner får vi mulighed for at:

• Inspicere stilladser og tage for fejl og mangler, uden at en eneste medarbejder skal udsættes for faldrisiko.
• Overvåge store byggepladser for at sikre, at sikkerhedsprocedurerne bliver fulgt til punkt og prikke, og at uvedkommende holder sig væk.
• Dokumentere fremdrift og forhold med knivskarpe billeder og video, som vi kan bruge i vores sikkerhedsgennemgange og planlægning.

Teknologien sparer ikke bare tid; den fjerner reelt set farlige arbejdsopgaver fra vores medarbejderes skuldre.

AI som den digitale sikkerhedsvagt

Kunstig intelligens er et andet felt med et kæmpe potentiale. Ved at koble kameraer på byggepladsen til intelligent software kan systemet lære at genkende risikabel adfærd eller farlige situationer – helt automatisk.

Tænk på AI som en utrættelig sikkerhedsvagt, der holder øje med alt på én gang, uden at blive træt eller distraheret. Systemet kan slå alarm, hvis en medarbejder går ind i en farlig zone uden hjelm, eller hvis en gravemaskine kommer for tæt på en person.

Den her form for proaktiv overvågning gør det muligt for os at gribe ind, før ulykken rammer. Systemet kan sende en besked direkte til sikkerhedslederen, som kan reagere med det samme.

Wearables der passer på den enkelte

En tredje bølge af teknologi er "wearables" – udstyr, som medarbejderne bærer direkte på kroppen. Det kan være smarte hjelme eller veste, der er udstyret med sensorer, som kan overvåge alt fra tegn på træthed til pludselige fald.

Et helt konkret eksempel kunne være en sensor, der registrerer, hvis en medarbejder får et hedeslag eller bliver udsat for et voldsomt stød. Udstyret kan så automatisk sende en alarm med en præcis GPS-position, så hjælpen kan nå frem på få minutter.

Disse teknologier er en helt naturlig forlængelse af den sikkerhedstænkning, der allerede gennemsyrer moderne byggeri. Ligesom vi planlægger for bæredygtigt byggeri for at passe på miljøet, bruger vi nu teknologi til at passe endnu bedre på vores folk. Udfordringen er selvfølgelig at implementere løsningerne klogt, så de understøtter – og ikke erstatter – den sunde fornuft og stærke sikkerhedskultur, som altid vil være kernen i en tryg arbejdsplads.

Effektiv sikring mod tyveri og hærværk

En byggeplads, der er sikret mod arbejdsulykker, er kun halvt sikret. Den anden – og ofte oversete – del handler om at beskytte pladsen mod ubudne gæster, når alle er gået hjem. Tyveri af dyre materialer og meningsløst hærværk koster branchen enorme summer hvert år. Men det skaber også frustrerende og dyre forsinkelser, der kan vælte selv den bedste tidsplan.

En gennemtænkt sikringsplan er derfor en helt afgørende del af den samlede sikkerhed på byggepladsen. I bund og grund handler det om at gøre det så besværligt og risikabelt som muligt for tyve at komme ind og slippe afsted med værdier. En stærk strategi bygger altid på flere lag af forsvar – lige fra det helt simple hegn til smarte teknologiske løsninger.

Uden en klar plan er en byggeplads et alt for fristende mål. Den gode nyhed er, at selv enkle, men velovervejede, tiltag kan gøre en kæmpe forskel.

Første forsvarslinje er den fysiske barriere

Alt starter med en solid, fysisk afgrænsning af byggepladsen. Et robust og velholdt byggepladshegn er fundamentet for al anden sikring. Det sender et utvetydigt signal om, at her er der privat område.

Men et hegn kan ikke stå alene. Husk de her afgørende detaljer:

• Korrekt opsætning: Sørg for, at hegnet er sat ordentligt sammen uden huller, og at det står stabilt. Brug gerne ekstra støtter på udsatte steder, hvor vinden kan tage fat.
• Sikre porte: Alle porte – både til folk og køretøjer – skal være aflåst med solide låse uden for arbejdstid. En åbenstående port gør selv det højeste hegn fuldstændig nytteløst.
• Strategisk placering: Overvej at placere containere og skurvogne, så de blokerer de mest oplagte adgangsveje eller fungerer som en ekstra barriere. Det er en simpel, men effektiv måde at forstærke hegnet på.

Statistikkerne taler desværre deres tydelige sprog: tyveri fra byggepladser er et vedvarende og alvorligt problem. Selvom antallet af anmeldelser svinger, er det et stabilt højt tal, ofte fordi adgangen er alt for let via dårligt sikrede områder. Du kan læse politiets anbefalinger og få flere gode råd til at undgå tyveri på Licitationen.dk.

Gør nat til dag og hold øje

Når mørket falder på, ændrer spillereglerne sig fuldstændigt. God belysning er et af de mest effektive og afskrækkende midler mod tyveri, du kan tage i brug.

Tænk som en tyv: Arbejder du helst i skyggerne eller i fuldt projektørlys? Intelligent placeret belysning, eventuelt med bevægelsessensorer, fjerner mørke kroge og gør det dybt ubehageligt for ubudne gæster at færdes uset.

Kombinér belysningen med strategisk placeret videoovervågning. Moderne kamerasystemer er ikke længere kun til for at opklare forbrydelser, efter de er sket. Synlige kameraer har en stærk præventiv effekt i sig selv og kan sende live-alarmer, hvis der registreres bevægelse i et afspærret område uden for arbejdstid.

Moderne teknologi som din digitale vagthund

Udover hegn, lås og lygter kan du tilføje endnu et lag af sikkerhed med moderne teknologi. Disse løsninger gør det ikke kun sværere at slippe afsted med tyveriet – de gør det også meget nemmere at få dine ting tilbage.

• GPS-sporing: Monter små, skjulte GPS-trackere på dyre maskiner, trailere og større værktøj. Bliver noget stjålet, kan du følge dets placering i realtid, hvilket øger chancen for opklaring markant.
• Mærkning af værktøj: Sørg for at mærke alt værktøj tydeligt med firmanavn eller et unikt ID. Det gør det sværere for tyven at sælge varerne videre og langt lettere for politiet at identificere dem som dine.

Ved at kombinere disse fysiske, visuelle og teknologiske tiltag skaber du en robust og flerlaget sikring. Det er den bedste måde at beskytte dine værdier og holde projektet på sporet – uden dyre og frustrerende afbrydelser.

Har du styr på sikkerheden? Få svar på de mest almindelige spørgsmål

Selvom man har læst reglerne fra ende til anden, er det ude på byggepladsen, at de virkelige spørgsmål opstår. Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest møder, når det handler om sikkerhed på byggepladsen i praksis.

Vi har holdt svarene korte og præcise, så du hurtigt kan få den viden, du skal bruge for at træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag.

Hvem har egentlig ansvaret for sikkerheden?

Det er et rigtig godt spørgsmål, for ansvaret er delt. Hovedansvaret ligger altid hos bygherren. Det er bygherrens job at sikre, at sikkerheden bliver koordineret på tværs af alle firmaer, især når flere håndværkere arbejder side om side.

Men det betyder bestemt ikke, at andre kan læne sig tilbage. Hver enkelt mester og arbejdsgiver har ansvaret for sine egne folk – at de har fået den rigtige instruktion og har det udstyr, de skal bruge. Samtidig har den enkelte medarbejder pligt til at følge anvisningerne og rent faktisk bruge det udleverede sikkerhedsudstyr.

Tænk på det som et fodboldhold: Bygherren er træneren, der lægger taktikken for hele holdet. Men hver eneste spiller har ansvar for sin egen position og for at spille sikkert. God sikkerhed er et fælles ansvar, hvor alle spiller med.

Hvornår skal der laves en PSS?

En Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) er ikke bare papirarbejde – det er et lovkrav, når et byggeprojekt opfylder to simple betingelser:

1. Der forventes at være folk fra mindst to forskellige firmaer på pladsen på samme tid.
2. Arbejdet forventes at strække sig over mere end 14 dage og samtidig have mindst 10 personer i gang.

En PSS er tænkt som et levende værktøj. Den skal bruges aktivt til at kortlægge risici og sørge for, at alle på pladsen ved, hvordan de skal arbejde sikkert sammen.

Hvad er de typiske ulykker, vi skal passe på?

I byggebranchen ser vi desværre, at det ofte er de samme få, men farlige, situationer, der fører til de mest alvorlige ulykker. Kender man dem, er det meget lettere at forebygge.

De hyppigste årsager til alvorlige skader er:

• Fald fra højder: Det her er den absolutte topscorer, når det gælder alvorlige og dødelige ulykker. Det dækker alt fra fald fra stilladser og tage til fald gennem åbninger i et dæk.
• Maskiner og værktøj: Ulykker, der sker, fordi en maskine bliver brugt forkert, sikkerhedsafskærmningen er pillet af, eller fordi udstyret er i stykker.
• Påkørsel: Desværre sker der alt for mange ulykker, hvor folk til fods bliver ramt af lastbiler, gravemaskiner eller andre køretøjer på pladsen.

Ud over de pludselige ulykker er der også de snigende skader. Tunge løft og skæve arbejdsstillinger slider utroligt meget på kroppen og fører til nedslidning over tid.

---

Har du brug for professionel hjælp til dit projekt i Nordsjælland? Hos Ramskov Entreprenør har vi mange års erfaring med at skabe sikre og holdbare løsninger – fra et solidt fundament til færdig belægning. Få et uforpligtende tilbud på dit projekt ved at besøge os på https://ramskoventreprenoer.dk.