Byg et holdbart fundament til terrasse – Guide og Tips

Opdateret tirsdag 29. jul 2025

Et bundsolidt fundament til din terrasse er den absolut bedste forsikring, du kan give dig selv. Det sikrer en terrasse, der står skarpt i årtier og ikke lader sig kue af det danske vejr. Valget af fundamentmetode afhænger helt af din grund, terrassens kommende størrelse og selvfølgelig dit budget. Men én ting er sikkert: en gennemtænkt plan fra starten er nøglen til at undgå ærgerlige og dyre reparationer hen ad vejen.

Sådan vælger du det rigtige fundament til terrassen

Mange tror, at et terrasseprojekt starter med valget af de flotte terrassebrædder. Men i virkeligheden begynder det hele under jorden. Det er det usynlige arbejde med fundamentet, der afgør, om din terrasse ender med at synke, gynge eller blive skæv med tiden.

Specielt det danske klima, med sine konstante skift mellem frost og tø, stiller store krav. Når fugten i jorden fryser, udvider den sig og kan skubbe hele fundamentet opad – et fænomen kendt som frosthævning. Det undgår du kun, hvis fundamentet er gravet tilstrækkeligt dybt.

De tre vigtigste overvejelser, du skal gøre dig, er:

Fundamentets dybde: For at være på den sikre side mod frosthævninger, skal dine fundamentpunkter ned i frostfri dybde.
Afstand mellem punkterne: Den rette afstand er afgørende for, at terrassens bærende trækonstruktion (remme og strøer) er stabil og ikke fjedrer, når du går på den.
Valg af metode: Skal det være stolpesten, jordskruer eller noget helt tredje? Valget skal passe til jordforholdene, terrassens forventede vægt og hvor meget arbejde, du selv er klar til at lægge i det.

Et klassisk terrassefundament består typisk af stolpesten, jordskruer eller i nogle tilfælde blot betonfliser. For at undgå skader fra frosten i jorden, skal især stolpesten graves ned til en dybde på omkring 80-100 cm.

Den mest traditionelle og gennemtestede løsning er punktfundamenter, enten med færdige stolpesten eller ved at støbe dine egne betonpiller. Metoden er kendt for sin uovertrufne stabilitet og er det oplagte valg til større og tungere terrasser i træ. Hvis du vil have en dybere forståelse for, hvordan man griber det an, kan du lære meget mere om støbning af fundament i vores detaljerede guide.

En nyere og væsentligt hurtigere løsning er jordskruer. De fungerer præcis som navnet antyder: store, kraftige skruer, der bores direkte ned i jorden. Her slipper du for det meste af gravearbejdet, hvilket gør dem til et smart valg, især hvis adgangsforholdene er besværlige.

Til helt simple, lave terrasser, der ligger direkte på jorden, kan man i nogle tilfælde klare sig med et fundament af komprimerede fliser. Men for de fleste projekter, hvor terrassen skal løftes fra jorden, er det enten punktfundamenter eller jordskruer, der er vejen frem.

For at gøre valget lidt lettere, får du her en hurtig sammenligning af de mest almindelige metoder.

Hurtig sammenligning af fundamenttyper

En oversigt, der sammenligner de mest populære fundamentmetoder baseret på pris, arbejdsbyrde og forventet levetid.

Fundamenttype	Anslået pris pr. punkt	Arbejdsindsats	Bedst egnet til
Stolpesten/Støbt	150 – 400 kr.	Høj (gravearbejde, støbning)	Store/tunge terrasser og skråninger
Jordskruer	300 – 600 kr.	Lav (kræver specialværktøj)	De fleste jordtyper, hurtig installation
Flisefundament	50 – 150 kr.	Middel (kræver planering)	Små, lave terrasser på stabil grund

Som tabellen viser, er der et klart bytteforhold mellem pris og arbejdsindsats. De klassiske stolpesten er billigst i materialer, men kræver til gengæld en del knofedt. Jordskruer koster mere pr. styk, men sparer dig for timevis af gravearbejde. Dit valg afhænger derfor både af pengepung og tålmodighed.

Få styr på grundarbejdet – her lægger du fundamentet for din succes

Ethvert solidt byggeprojekt hviler på et endnu mere solidt forarbejde. Når vi snakker fundament til en terrasse, er det her, du for alvor investerer i fremtiden. Tro mig, et par ekstra timer med spaden og vaterpasset nu kan spare dig for ugevis af frustrationer og dyre reparationer senere.

Det allerførste skridt er at få markeret, præcis hvor din nye terrasse skal ligge. Grib målebånd, nogle pinde og en rulle snor, og gå ud i haven. Sæt pinde i hjørnerne, og træk snore imellem dem, så du får en klar visuel ramme for projektet. Det giver ikke kun en fornemmelse for størrelsen, men afslører også lynhurtigt potentielle benspænd som store trærødder, genstridige sten eller et skævt terræn.

Tjek reglerne og lær din jord at kende

Inden du overhovedet tænker på at stikke spaden i jorden, er der et par ting, du skal have styr på. At springe over her er en klassisk fejl, der kan blive rigtig dyr. Start med at dykke ned i de lokale bygningsreglementer og tjekke eventuelle servitutter på din grund. Der er næsten altid klare regler for, hvor tæt på skellet du må bygge. En hurtig søgning på din kommunes hjemmeside eller et kald til teknisk forvaltning giver dig svarene.

Når det formelle er på plads, er det tid til at blive dus med din jord. Jordforholdene har nemlig kolossal betydning for, hvor stabilt dit fundament ender med at blive.

Lerjord: Det her er den tunge dreng i klassen. Lerjord er tæt og kan holde på enorme mængder vand. Det gør den svær at arbejde med, og den kan blive stenhård i tørre perioder. Vigtigst af alt: Frost får våd lerjord til at udvide sig voldsomt, hvilket stiller skrappe krav til frostfri dybde.
Sandjord: Dejlig nem at grave i og dræner vand hurtigt, hvilket er en klar fordel. Ulempen er, at den kan være løs og ustabil. Det kan betyde, at du skal lave bredere fundamentpunkter for at fordele vægten ordentligt.
Muldjord: Typisk mørk, fuld af organisk materiale og nem at grave i. Desværre er den alt for ustabil til at bære en terrasse. Hele det øverste muldlag skal graves væk, indtil du rammer den faste, stabile undergrund.

En simpel test? Grav et prøvehul på en lille meters dybde. Føles jorden klistret og klumper den sammen, har du med ler at gøre. Siver den derimod let mellem fingrene, er det sandjord.

Klargøring af området: Nu bliver det praktisk

Med planen klar er det tid til at smøge ærmerne op. Begynd med at fjerne alt græstørv inden for det afmærkede område. Den letteste metode er at skære tørven i håndterbare firkanter med spaden, så du kan rulle dem sammen og fjerne dem.

Herefter skal du i gang med at planere. Her er der en altafgørende detalje, som mange glemmer: Du skal etablere et svagt, men konstant fald væk fra huset. Et fald på 1-2 cm pr. meter er som regel perfekt til at lede regnvand væk fra husets sokkel. Det forhindrer fugtskader og er en af de vigtigste ting, du kan gøre for din boligs sundhed.

Et korrekt fald er ikke noget, du kan se med det blotte øje, men det er kritisk. Brug et langt vaterpas og en retteskinne til løbende at tjekke hældningen, mens du graver og planerer jorden.

Sørg også for at have alt værktøj og materialer klar, inden du for alvor går i krig. Der findes intet mere demotiverende end at skulle afbryde arbejdet midt i det hele for at køre i byggemarkedet.

Tjekliste til forberedelsen:

Værktøj: Spade, skovl, trillebør, pælebor, vaterpas, tommestok, retteskinne, pinde og murersnor.
Materialer: Stabilgrus til bunden af hullerne og måske en fiberdug til at holde ukrudt nede under terrassen.
Sikkerhedsudstyr: Solide arbejdshandsker og sikkerhedssko er ikke til forhandling, når du bakser med tungt grej.

Ja, denne forberedelse kan føles som en lang opvarmning, men den skaber det absolut bedste udgangspunkt. Et velplanlagt og korrekt klargjort område gør selve grave- og støbearbejdet meget nemmere og mere præcist. Og det er netop det, der i sidste ende giver dig et stærkt og holdbart fundament til din drømmeterrasse.

Vælg de rigtige materialer til dit projekt

Når du har knoklet med gravearbejdet, og jorden er klar, står du over for et afgørende valg: Hvilke materialer skal bære din fremtidige terrasse? Det er et spørgsmål, jeg ofte får, og svaret er ikke altid ligetil. Dit valg her afgør nemlig ikke kun prisen og arbejdsbyrden, men også hvor mange år du kan nyde en solid og sikker terrasse.

Hver metode har sine fordele og ulemper. Den perfekte løsning for naboen er sjældent den bedste for dig. Det handler i bund og grund om at finde det rette match mellem din grund, din terrasses design og – lad os være ærlige – din egen tålmodighed.

Lad os kigge nærmere på de mest populære løsninger, så du kan finde ud af, hvad der giver bedst mening for dit fundament til terrasse.

Stolpesten og støbning – den klassiske løsning

Punktfundamenter er den traditionelle og mest udbredte metode, uanset om du bruger færdigkøbte stolpesten eller støber dine egne søjler i beton. Det er den løsning, de fleste fagfolk, inklusive mig selv, sværger til – især når vi taler om store, tunge træterrasser eller byggerier på ujævnt terræn.

En stolpesten er i al sin enkelthed en præfabrikeret betonklods, ofte med et beslag klar til montering. Du sætter den simpelthen ned i hullet. Det lyder nemt, men det kræver præcision. Hele fundamentets stabilitet afhænger af, at du får placeret stenen helt i vater oven på et godt komprimeret lag stabilgrus.

Et mere fleksibelt alternativ er at støbe pillerne selv. Her graver du huller, fylder dem med beton og placerer en justerbar stolpesko i den våde beton. Og netop justerbarheden er guld værd.

En justerbar stolpesko er en gave til enhver terrassebygger. Selvom din betonstøbning ikke rammer 100% plet, kan du nemlig bagefter finjustere både højde og retning på skoen, inden du monterer trærammen. Denne lille detalje kan spare dig for utroligt meget bøvl.

Støbning er især genialt, hvis din terrasse skal bygges på en skråning. Her kan du let støbe søjler i forskellige højder og sikre en helt plan overflade. Ja, det kræver lidt mere arbejde med at blande beton, men den styrke og stabilitet, du opnår, er svær at slå.

Jordskruer – det hurtige og moderne alternativ

Hvis tanken om at grave utallige dybe huller og blande beton giver dig sved på panden, så er jordskruer måske din redning. Metoden er et moderne og markant hurtigere alternativ til de klassiske punktfundamenter.

En jordskrue er i princippet en gigantisk, galvaniseret stålskrue, der bores ned i jorden med specialværktøj. Processen er lynhurtig, støjsvag og efterlader næsten ingen overskydende jord. Du slipper altså både for det tunge gravearbejde og for at skulle køre læssevis af jord væk.

Jordskruer er ideelle i flere situationer:

I en etableret have: Du undgår at forvandle din fine græsplæne til en mudderpøl.
Ved svært tilgængelige steder: Er det besværligt at komme til med trillebør og værktøj? Så er jordskruer en fantastisk løsning.
Når tiden er knap: Et komplet fundament kan ofte sættes på få timer. Derefter er du klar til at bygge videre med det samme.

De fungerer godt i de fleste jordtyper, men kan blive udfordret i meget stenet jord, hvor store sten simpelthen kan blokere skruens vej. Er du i tvivl, er en lille jordbundsundersøgelse en god investering.

Støbning i rør – til den ultimative stabilitet

Til de helt store og krævende projekter – eller hvis jorden er særligt ustabil – findes der en tredje vej: støbning af beton i rør. Teknikken kombinerer det bedste fra traditionel støbning med endnu større præcision og styrke.

Metoden går ud på, at man graver et hul, placerer et solidt pap- eller plastrør (et støberør) i hullet og derefter fylder det med beton. Røret fungerer som en forskalling, der sikrer en perfekt, cylindrisk søjle og forhindrer jord i at blande sig med betonen.

Denne metode er især relevant, når:

Terrassen skal være meget høj: Rørene skaber slanke, stærke søjler, der sikkert kan bære en hævet terrasse.
Jorden er løs eller sandet: Røret forhindrer, at siderne i hullet falder sammen under støbningen.
Du har brug for maksimal bæreevne: En armeret betonsøjle i et rør giver en uovertruffen styrke – perfekt til tunge konstruktioner som udekøkkener eller pergolaer.

Det kræver lidt omhyggelighed at få rørene placeret helt lodret, men belønningen er et ekstremt stabilt og holdbart fundament.

En hurtig prisoversigt

For at give dig et bedre overblik over, hvad de forskellige løsninger indebærer, har jeg samlet nogle vejledende tal for omkostninger og tidsforbrug.

Materialeomkostninger og tidsforbrug pr. fundamentpunkt

Materialetype	Gennemsnitlig pris pr. enhed (DKK)	Anslået tidsforbrug pr. punkt (timer)	Vigtige overvejelser
Stolpesten	75 – 150	1.5 – 2.5	Kræver præcis placering og et stabilt underlag af grus.
Støbt med stolpesko	100 – 200	2.0 – 3.0	Giver justeringsmuligheder, men kræver blanding af beton.
Jordskrue	350 – 600	0.5 – 1.0	Hurtigt og rent, men kræver ofte professionel montering.
Støbning i rør	150 – 250	2.5 – 3.5	Ultimativ styrke, ideel til skråninger og krævende forhold.

I sidste ende handler dit valg om at finde den rette balance mellem dit budget, din tidsplan og terrassens krav. En lille, simpel terrasse på en flad, fast lerjord kan sagtens klare sig med stolpesten. Men drømmer du om en stor, hævet terrasse på en sandet skråning, så peger pilen klart i retning af en mere robust løsning som støbte søjler eller jordskruer.

Praktisk guide til gravearbejde og støbning

Nu er det tid til at få jord under neglene. Planen er lagt, området er ryddet, og du står over for den mest afgørende del af arbejdet med dit fundament til terrassen: selve gravearbejdet og støbningen. Det er her, præcision og tålmodighed for alvor betaler sig, for det er nu, du skaber grundlaget for en terrasse, der kan holde i årtier.

Det lyder måske simpelt nok at grave et par huller, men djævlen ligger i detaljen. Den korrekte dybde er din forsikring mod frostskader, den rigtige diameter giver den nødvendige stabilitet, og en omhyggelig støbning sikrer, at din terrasse ender med at være helt i vater.

Grav til frostfri dybde

Det absolut vigtigste mål med spaden er at komme ned i frostfri dybde. I Danmark betyder det, at bunden af dine fundamenthuller skal ligge mindst 90 cm under jordens overflade. Tallet er ikke grebet ud af luften; det er din garanti for, at vinterfrosten ikke løfter fundamentet og efterlader dig med en skæv og i værste fald ødelagt terrasse, når foråret kommer.

Hullets diameter afhænger af, hvilken type fundament du går med:

Til stolpesten: Her er et hul på cirka 30×30 cm som regel helt fint.
Til støberør: Sørg for at grave hullet en smule bredere end selve røret, så der er plads til at justere placeringen.

Et pælebor er næsten uundværligt her, især hvis du skal lave mange punkter. Det sparer dig for en masse slid og giver pæne, runde huller. Er jorden hård og leret, kan et manuelt pælebor dog hurtigt blive en sveddryppende affære. Overvej i så fald at leje en motoriseret model for en dag. Ved større projekter, hvor der skal flyttes en del jord, kan det være en overvejelse værd at undersøge mulighederne for professionel udgravning til fundament. Det kan spare dig for både tid og ømme muskler.

Det vigtige lag af stabilgrus

Når hullerne er gravet til den rigtige dybde, skal du ikke bare smide en stolpesten i bunden eller hælde beton direkte ned. Først skal bunden forberedes med et lag stabilgrus på 10-15 cm. Dette lag er kritisk, da det fordeler trykket fra terrassen over et større areal og skaber et stabilt og drænende underlag.

Uden dette lag hviler fundamentet direkte på jorden, som kan give efter med tiden, især hvis den er blød eller lerholdig. Stabilgruset skal stampes grundigt – brug enden af en lægte eller en anden tung genstand, indtil du har en fast og plan bund. Det er denne komprimerede base, der forhindrer sætningsskader og holder dit fundament stabilt år efter år.

Husk, at formålet med fundamentet ikke kun er at bære vægten, men også at modstå jordens bevægelser. Et korrekt komprimeret lag stabilgrus er dit bedste forsvar mod de små, gradvise sætninger, der ellers kan opstå over tid.

Blanding og støbning af beton

Hvis du har valgt at støbe dine egne fundamentpiller, er det nu tid til at blande beton. Den rette konsistens er altafgørende for styrken. En god tommelfingerregel er, at betonen skal minde om tyk havregrød – den må hverken være for tør og smuldrende eller for våd og flydende.

Følg altid blandingsforholdet på posen med tørbeton. Brug en spand eller trillebør til at blande i, og tilsæt vandet lidt ad gangen, mens du rører grundigt rundt med en skovl eller et piskeris til boremaskinen.

Når betonen er klar, hældes den i hullet eller støberøret. Fyld op til den ønskede højde, og brug en pind eller en lægte til at "støde" i massen for at fjerne luftlommer. Det sikrer en kompakt og massiv søjle uden svage punkter. Omkostningerne kan variere, men som en rettesnor ligger prisen for et terrassefundament i Danmark ofte mellem 500 og 1.000 kr. pr. kvadratmeter, alt efter materialer og kompleksitet.

Præcis placering og justering

Her kommer det øjeblik, hvor al din forberedelse skal stå sin prøve. Mens betonen stadig er våd, skal du placere dine stolpesko. Millimeterpræcision er nøglen. Spænd snore ud mellem hjørnepunkterne for at skabe helt lige linjer, som de mellemliggende punkter kan rettes ind efter.

Placering: Tryk stolpeskoen forsigtigt ned i den våde beton til den korrekte højde.
Justering: Brug et vaterpas til at sikre, at den er helt i vater i begge retninger.
Kontrol: Dobbelttjek højden mod de andre punkter med dine snore eller en lang retteskinne.

Bruger du justerbare stolpesko, får du lidt mere spillerum. Her er det vigtigste at få gevindstangen placeret lodret. Selve beslaget kan du finjustere i højden senere, når betonen er hærdet.

Hærdning og tålmodighed

Når alt er placeret og justeret, kommer den sværeste del for de fleste utålmodige gør-det-selv-folk: ventetiden. Beton skal have tid til at hærde for at opnå sin fulde styrke. Selvom overfladen føles tør efter et par timer, er fundamentet langt fra klar til at blive belastet.

Vejledende hærdetider:

Let belastning: Du kan typisk begynde at montere den bærende træramme forsigtigt efter 2-3 dage.
Fuld styrke: Betonen opnår først sin endelige styrke efter cirka 28 dage.

Lad være med at skynde på processen. Bygger du for tidligt, risikerer du at skubbe dine fundamentpunkter skæve og dermed ødelægge alt dit præcise arbejde. Dæk eventuelt den friske beton til med plastik, hvis der er udsigt til kraftig regn eller bagende sol det første døgn, da det kan forstyrre hærdningen. Med lidt tålmodighed har du nu skabt et bundsolidt fundament, der er klar til at bære din drømmeterrasse i årtier.

Undgå de typiske fejl, når du bygger fundament

Selv med den bedste plan i hånden, kan det gå galt, hvis man overser de små, men kritiske detaljer. At bygge et fundament til en terrasse er et projekt, hvor præcision er altafgørende, og hvor fejl hurtigt bliver dyre og besværlige at rette op på. Gennem mange år i branchen har vi set de samme klassiske faldgruber igen og igen.

Her deler vi de mest almindelige fejl, som gør-det-selv-folket ofte begår, og giver dig konkrete løsninger, så du kan styre sikkert uden om dem. At lære af andres fejl er trods alt den billigste lektie, man kan få.

Den absolut hyppigste og mest alvorlige fejl er at undervurdere det danske vejr. At grave fundamenthuller, der ikke når ned i frostfri dybde, er en direkte invitation til problemer.

Fejl 1: Utilstrækkelig gravedybde

Mange nøjes med at grave 50-60 cm ned. Det virker måske som rigeligt, men det er det ikke. Når vinteren for alvor bider sig fast, og temperaturen dykker, fryser fugten i de øverste jordlag. Is udvider sig med en enorm kraft og kan uden problemer skubbe hele dit fundament – og dermed din terrasse – opad.

Hvad kan gå galt? Når frosten forsvinder, sætter jorden sig igen, men fundamentet følger sjældent med på en pæn og ensartet måde. Resultatet er en skæv terrasse, der gynger, eller hvor brædderne knirker og vrider sig. I værste fald kan det skade terrassens forbindelse til huset.
Sådan undgår du det: Vær kompromisløs med dybden. I Danmark betyder det minimum 90 cm. Grav hellere 10 cm for dybt end 5 cm for lidt. Det er din bedste og eneste forsikring mod frosthævning.

En kunde ringede engang i panik, fordi hans nye, flotte terrasse lignede en bølgegang efter den første vinter. Han havde sparet tid ved kun at grave 70 cm ned. Løsningen var desværre at pille hele terrassen ned og starte forfra med fundamentet – en dyr og bitter lærestreg.

Fejl 2: Forkert afstand mellem punkterne

En anden klassiker er at være for optimistisk med afstanden mellem fundamentpunkterne. For stor afstand betyder, at de bærende bjælker (remme og strøer) får et for langt spænd.

Det mærkes med det samme som en terrasse, der føles fjedrende og ustabil at gå på. Over tid kan bjælkerne begynde at hænge på midten, hvilket skaber en synlig "hængekøje"-effekt og samler vandpytter.

Løsningen er heldigvis simpel: Følg altid anvisningerne for de trædimensioner, du bruger. En solid tommelfingerregel er, at der maksimalt bør være 2-2,5 meter mellem punkterne under de primære, bærende remme. Spørg i dit lokale byggemarked, hvis du er i tvivl – de kan guide dig.

Fejl 3: Manglende fald og dårlig afvanding

Dette er en af de mere snigende fejl, som mange overser. Den handler ikke så meget om selve fundamentet, men om området omkring det. Ligger din terrasse tæt op ad huset, er det fuldstændig afgørende, at vand ledes væk fra soklen.

At bygge en terrasse med en hældning, der peger ind mod huset – eller slet ingen hældning – er som at bygge en lille vandkanal direkte ind til din boligs fundament. Over tid kan det føre til alvorlige fugtskader på kældervægge og sokkel.

Hvad kan gå galt? Vedvarende fugt kan ødelægge murværk, give grobund for skimmelsvamp og i sidste ende kræve meget dyre reparationer. At beskytte sin bolig mod fugt er en af de vigtigste opgaver som husejer.
Sådan undgår du det: Etabler altid et svagt fald på 1-2 cm pr. meter væk fra huset. Det gælder både for terrænet under terrassen og for selve terrasseoverfladen. Overvej også, om du skal have professionel hjælp til fugtsikring af fundamentet, hvis du er det mindste i tvivl om forholdene omkring dit hus.

Fejl 4: Sjusk med justering og støbning

Den sidste typiske fejl sker i selve støbeprocessen. At skynde sig eller springe over, hvor gærdet er lavest her, kan ødelægge alt det gode forarbejde.

Her er de typiske bommerter i denne fase:

Forkert betonblanding: En for våd blanding bliver svag, mens en for tør er svær at komprimere og kan efterlade luftlommer. Følg anvisningerne på posen helt nøjagtigt.
Glemmer vaterpasset: Mange justerer kun stolpeskoene efter øjemål eller stoler blindt på deres udspændte snore. Dobbelttjek altid med et vaterpas, både på langs og på tværs, før betonen begynder at sætte sig.
Utålmodighed: At begynde at bygge på fundamentet, før betonen er ordentligt hærdet, er en klassiker. Du risikerer at skubbe punkterne skæve. Vent som minimum 2-3 dage, før du belaster dem let.

Ved at være bevidst om disse fire faldgruber er du allerede rigtig godt på vej til at skabe et solidt og holdbart resultat, som du kan have glæde af i mange, mange år.

Ofte stillede spørgsmål om terrassefundament

Selvom en guide kan være nok så detaljeret, dukker der næsten altid et par ekstra spørgsmål op, når man selv står med spaden i hånden. Det ved vi af erfaring. Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest hører, så du kan føle dig helt tryg ved at gå i gang med dit fundament.

Hvor dybt skal fundamentet til terrassen være?

Det her er nok det allervigtigste spørgsmål, og heldigvis er svaret ret klart. I Danmark skal et fundament altid graves ned til frostfri dybde. Gør du ikke det, risikerer du, at frosten i jorden skubber fundamentet – og dermed hele terrassen – opad om vinteren. Resultatet er en skæv og ustabil terrasse, som er dyr at reparere.

I praksis betyder det, at du skal grave mindst 90 cm ned. Det er en solid tommelfingerregel, der gælder for langt de fleste private byggerier. Skal du bygge på et meget udsat sted, eller er jordbunden speciel, kan 120 cm være nødvendigt for at være på den helt sikre side.

Kan man bygge en terrasse direkte oven på fliser?

Ja, det kan man teknisk set godt. Men det kommer med et stort "men". Løsningen fungerer kun, hvis flisearealet er fuldstændig plant, stabilt og ikke har nogen som helst tegn på at have sat sig.

Den her metode egner sig bedst til helt små og lave terrasser, hvor vægten er minimal.

Vi fraråder kraftigt at bygge større, hævede eller tungere terrasser direkte på fliser. Her er et rigtigt, støbt punktfundament den eneste løsning, der garanterer stabilitet i mange år fremover. Alt andet er en gambling med dit projekt.

Hvor stor afstand skal der være mellem stolperne?

Afstanden mellem dine fundamentpunkter (stolperne) afhænger direkte af tykkelsen på de bjælker, du bruger til den bærende ramme. Logikken er simpel: en kraftig bjælke kan spænde over en længere afstand end en tynd.

Som en generel rettesnor kan du regne med en maksimal afstand på 2 til 2,5 meter mellem de stolper, der bærer de primære remme. De tværgående strøer, der ligger ovenpå, vil typisk have en kortere afstand imellem sig.

Mit bedste råd er dog altid at tage en snak med din lokale tømmerhandel. De kan give dig præcis vejledning baseret på de trækvaliteter og dimensioner, du har valgt. På den måde er du sikker på at få en stiv og solid konstruktion, der ikke giver sig.

Virker gravearbejdet uoverskueligt, eller vil du bare være sikker på, at fundamentet bliver lavet helt rigtigt fra start? Hos Ramskov Entreprenør har vi skabt solide og holdbare fundamenter i årevis til alt fra terrasser til større byggerier. Få professionel hjælp til dit projekt og et resultat, du kan stole på i årtier. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.