At anlægge en ny græsplæne kan i bund og grund koges ned til fire faser: forberedelse af jorden, dit valg af metode (skal du så eller lægge rullegræs?), selve etableringen og den vigtige, efterfølgende pleje. Den absolut mest afgørende fase for et godt resultat er uden tvivl forberedelsen. En sund og flot græsplæne kræver nemlig et bundsolidt fundament.
Vejen til den perfekte græsplæne starter her
En frodig, tæt og ensartet grøn græsplæne er for mange selve hjertet i haven. Det er her, ungerne tumler, og familien samles på lune sommerdage. Men tanken om at skulle starte helt fra bunden kan godt virke lidt uoverskuelig, uanset om du står med en bar byggegrund eller en gammel, mosgroet plæne, der trænger til en kærlig hånd.
Den gode nyhed er, at en flot græsplæne har meget lidt med held at gøre. Det handler i stedet om god, gammeldags planlægning. Med den rette forberedelse og de rigtige valg undervejs er du næsten garanteret et resultat, der holder i mange, mange år.
De afgørende indledende overvejelser
Før du overhovedet griber spaden, er der et par nøglebeslutninger, som kommer til at forme hele dit projekt. Det handler om at forstå din haves unikke forhold og ikke mindst dine egne behov.
Her er de vigtigste ting, du bør tænke over:
- Hvornår er det bedst? Det helt ideelle tidspunkt at anlægge en ny plæne er enten i foråret (april-maj) eller i efteråret (august-september). I de perioder er jorden både lun og fugtig, hvilket giver græsset de allerbedste betingelser for at etablere sig.
- Hvad er din jord lavet af? Er jorden i din have tung og leret, eller er den mere let og sandet? En sund græsplæne trives bedst i en veldrænet, men stadig næringsrig muldjord, så det er ofte nødvendigt at forbedre den eksisterende jord.
- Hvad skal plænen bruges til? Skal den mest være til pynt, eller skal den kunne holde til fodboldkampe og intensiv leg? Svaret er afgørende for, hvilken type græsfrøblanding eller rullegræs du skal gå efter.
- Tænk på hele haven: Hvordan passer græsplænen ind i den store plan? Hvis du for eksempel også drømmer om at få anlagt nye stier i haven, er det smart at planlægge det hele samlet. Så sikrer du en harmonisk helhed.
Et vellykket projekt handler om at se det store billede. En græsplæne er sjældent en isoleret ø, men en central del af havens samlede design, der skal fungere sammen med bede, terrasser og gangarealer.
Såning versus rullegræs
Grundlæggende har du to veje til en ny græsplæne: Den traditionelle metode med såning af græsfrø, eller den hurtige løsning med færdigproduceret rullegræs. Begge metoder har klare fordele og ulemper.
Såning er den mest budgetvenlige løsning, og den giver dig fuld kontrol over, præcis hvilke græssorter du vil have i din plæne. Til gengæld kræver det en god portion tålmodighed, for det tager flere uger, før plænen er tæt og klar til brug.
Rullegræs giver dig et færdigt resultat fra dag ét. Det er den perfekte løsning, hvis du hurtigt vil have en grøn plæne. Udlægning af rullegræs er dog en større investering, og du har typisk et mere begrænset udvalg af græstyper.
Hvad du skal vælge, afhænger helt af dit budget, din tidsplan og hvad du personligt foretrækker.
Læg det perfekte fundament for din nye græsplæne
En flot og robust græsplæne kan sammenlignes med et velbygget hus – den holder ikke i længden uden et bundsolidt fundament. Den absolut vigtigste del af at anlægge en ny græsplæne er derfor den tid, du bruger på jorden, længe før du overhovedet tænker på at så et eneste græsfrø. Springer du over, hvor gærdet er lavest her, kan jeg næsten garantere, at det bider dig i haserne senere.
Tænk på det som at skabe et helt rent lærred. Alt det gamle – den slidte græsplæne, mos, stædigt ukrudt som mælkebøtter og kvikgræs, plus større sten og gamle rødder – skal simpelthen væk. Det sikrer, at de nye, spæde græsrødder ikke skal kæmpe om plads, vand og næring, og det er helt afgørende for at få en tæt og frodig plæne fra start.
Først skal der ryddes op
På mindre arealer kan du sagtens klare opgaven med en god, skarp spade og en solid portion knofedt. Stik spaden ind under græstørven og vip den op i lange baner. Men er der tale om en større have, bliver det hurtigt en uoverskuelig opgave. Her er en motoriseret græstørvsskræller, som du kan leje, guld værd.
Når det gamle græstæppe er skrællet af, er det tid til at gå jorden efter i sømmene. Grav lidt ned og fjern de sten, stumper af byggeaffald eller store rødder, der gemmer sig lige under overfladen. Som en tommelfingerregel skal alt, der er større end din knyttede hånd, fjernes for at sikre et plant og godt underlag.
Forstå din jord – den er plænens spisekammer
Nu står du med den bare jord, og det er tid til at lære den at kende. Jord er nemlig ikke bare jord, og den indsats, du lægger her, får du tifold igen i form af en sundere græsplæne i mange år fremover.
I Danmark støder vi oftest på to typer jord:
- Lerjord: Det her er den tunge, lidt klistrede type, der er fantastisk til at holde på vand og næring. Udfordringen er, at den nemt bliver kompakt og iltfattig, hvilket græsrødder hader. Den kan også blive til ren mudder efter en ordentlig byge.
- Sandjord: Let og porøs jord, der er en drøm at arbejde med. Den dræner lynhurtigt, men det er også dens svaghed – vand og næringsstoffer forsvinder næsten lige så hurtigt igen, og den tørrer let ud.
Du kan lave en helt simpel test ved at tage en håndfuld fugtig jord og klemme om den. Hvis den former en fast, glat pølse, har du lerjord. Hvis den smuldrer mellem fingrene, har du sandjord. Den ideelle havejord, en god muldjord, vil forme en klump, du let kan brække over.
En sund græsplæne trives allerbedst i jord med en let sur til neutral pH-værdi, typisk mellem 6,0 og 7,0. Hvis pH-værdien er helt skæv, kan græsset simpelthen ikke optage næringen i jorden, selvom den er der.
Du kan nemt tjekke din jords surhedsgrad med et lille testsæt fra det lokale havecenter. Er jorden for sur (lav pH), kan du strø havekalk ud for at hæve værdien. Er den omvendt for basisk (høj pH), kan du blande spagnum i for at gøre den mere sur. Bare husk at følge anvisningerne på posen.
Sådan forbedrer og bearbejder du jorden
Uanset hvilken type jord du har, vil den elske at få tilført noget organisk materiale. Ved at blande kompost eller et lag harpet muld i det øverste jordlag giver du jorden helt nyt liv.
I lerjord skaber det luft og forbedrer drænet, mens det i sandjord hjælper med at holde på vand og næring. En god rettesnor er at lægge et lag på 5-10 cm organisk materiale ud og fræse eller grave det grundigt ned i de øverste 15-20 cm af din nuværende jord.
Når jordforbedringen er spredt ud, skal det hele blandes godt. Her er en havefræser din bedste ven. Den løsner jorden i dybden og blander gammelt og nyt til en ensartet, luftig masse.
Den sidste, afgørende finish: Planering
Efter en tur med fræseren ligner området nok mest af alt et månelandskab – ujævnt og alt for luftigt. Nu kommer det tålmodighedskrævende arbejde med at skabe en perfekt plan og fast overflade.
- Grovplanering: Tag en rive og begynd at fordele jorden. Fjern de værste lunker og bakker ved at trække riven både på langs og på tværs.
- Kompaktering: Nu skal jorden have lov at "sætte sig". Den bedste måde er at rulle hele arealet med en havetromle. Kør frem og tilbage i overlappende baner. På små områder kan du også bare trampe jorden fast med fødderne.
- Finplanering: Når jorden er tromlet, vil du pludselig kunne se alle de små ujævnheder helt tydeligt. Riv let hen over overfladen igen for at jævne de sidste småhuller ud og fjerne de allersidste småsten. Det kan sagtens være, du skal rive og tromle et par gange for at få det helt perfekt.
En helt jævn overflade er ikke kun pænere, den gør også græsslåningen til en leg. Hvis du står med en stor eller vanskelig have, kan det være en rigtig god investering at få professionel hjælp til jævning af have for at sikre et resultat, der holder i mange år.
Når du er færdig, skal overfladen være så fast, at du kan gå på den uden at synke mere end en halv centimeter, men samtidig så løs, at du let kan trække en rive igennem de øverste par millimeter. Nu er dit fundament klar.
Vælg den rigtige metode: såning eller rullegræs
Jorden er klar. Nu står du over for det store valg, der former din nye græsplæne. Skal du gå den klassiske vej med græsfrø og tålmodighed, eller vil du have et grønt resultat med det samme med rullegræs?
Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar her. Dit valg afhænger helt af dit budget, din tidsplan og hvor hurtigt du drømmer om at kunne løbe barfodet rundt på plænen. Begge metoder fører til en flot græsplæne, men rejsen dertil er vidt forskellig.
Såning af græsfrø – den tålmodige gartners vej
At så en græsplæne fra bunden er den traditionelle metode. Det er her, du oplever magien ved at se de første spæde spirer bryde igennem den jord, du har knoklet for at forberede. Det er en utrolig tilfredsstillende proces, men den kræver, at du har is i maven.
Den helt store fordel er det økonomiske aspekt. Græsfrø er en markant mere budgetvenlig løsning end rullegræs, især hvis du har en stor grund.
En anden kæmpe fordel er valgfriheden. Du kan finde græsfrøblandinger til ethvert formål og enhver have:
- Til skyggefulde hjørner: Har du store træer, der kaster skygge? Intet problem. Der findes blandinger, som trives med mindre sol.
- Til fodbold og leg: Hvis plænen skal kunne holde til børnenes trampen, vælger du en slidstærk blanding, der hurtigt kommer sig.
- Til den perfekte prydhave: Drømmer du om en fin, tæt og mørkegrøn plæne, findes der særlige prydblandinger.
Ulempen? Tiden. Der går snildt flere uger, måske måneder, fra du sår, til du har en plæne, der er robust nok til brug. Den første tid er kritisk. Et kraftigt regnskyl kan vaske frøene væk, og fuglene elsker at spise dem. Samtidig skal du være over ukrudtet, som vil gøre alt for at overtage pladsen, før græsset får fat.
Rullegræs – den øjeblikkelige løsning
Virker tanken om at vente i månedsvis helt uoverskuelig? Så er rullegræs din redning. Her får du en færdigdyrket plæne leveret i baner, lige til at rulle ud. Effekten er fantastisk – du forvandler sort jord til en frodig, grøn oase på en enkelt eftermiddag.
Den åbenlyse fordel er selvfølgelig farten. Det er perfekt, hvis du lige er flyttet ind og gerne vil bruge haven med det samme, eller hvis du skal holde en stor havefest om et par uger. Du kan forsigtigt begynde at bruge plænen, så snart rødderne har bidt sig fast efter et par uger.
Rullegræs er også en mere sikker start. Græstæppet er allerede så tæt, at ukrudt har utroligt svært ved at kæmpe sig igennem. Du slipper altså for den indledende krig mod mælkebøtter og tidsler. Samtidig er en færdig plæne langt bedre rustet mod et pludseligt skybrud.
Rullegræs er mere end bare en hurtig genvej; det er en garanti for et ensartet og tæt resultat fra første dag. Du eliminerer usikkerheder som dårlig spiring eller et pludseligt ukrudtsangreb.
Den primære ulempe er, at rullegræs er en markant større investering, fordi du betaler for den tid og pleje, planteskolen allerede har lagt i græsset. Desuden er udvalget typisk begrænset til en standardiseret, slidstærk blanding, der fungerer for de fleste. Du har ikke de samme muligheder for at nørde med specialsorter, som du har med frø.
Sammenligning af såning og rullegræs
For at gøre valget lidt lettere, er her en direkte sammenligning. Tænk over, hvad der betyder mest for dig – tid, pris eller valgmuligheder – når du planlægger din nye græsplæne.
| Faktor | Såning af græsfrø | Udlægning af rullegræs |
|---|---|---|
| Etableringstid | Lang (8-12 uger før fuld brug) | Hurtig (1-2 dage for udlægning) |
| Brugbarhed | Skal have ro i flere uger | Kan betrædes forsigtigt efter 2 uger |
| Valg af græssorter | Stort udvalg til specifikke behov | Begrænset udvalg (typisk standardblanding) |
| Risiko i startfasen | Høj (ukrudt, skybrud, fugle) | Lav (tæt vækst beskytter mod ukrudt) |
| Arbejdsindsats | Kræver tålmodighed og løbende pleje | Hurtigere udlægning, men tungt arbejde |
| Ideelt tidspunkt | Forår og efterår | Kan lægges det meste af året (undgå frost/hede) |
Når du har vejet for og imod, er du klar til at træffe den beslutning, der giver dig den bedste start på din drømmeplæne.
Praktisk guide til etablering af din nye plæne
Med jorden perfekt forberedt er vi nu nået til den sjoveste del af projektet: at se din nye græsplæne blive til virkelighed. Uanset om du har valgt den tålmodige vej med at så fra bunden, eller du går efter den øjeblikkelige effekt med rullegræs, så er det teknikken herfra, der afgør, om du får succes.
Denne del af guiden tager dig i hånden og viser præcis, hvordan du gør. Vi ser på de bedste metoder for både såning og udlægning, så du undgår de klassiske fejl og giver din nye plæne den allerbedste start på livet.
Sådan sår du din nye græsplæne
At så græsfrø handler om præcision og omhu. Hele kunsten er at få frøene fordelt helt jævnt, så du hverken ender med bare pletter eller tykke klumper, hvor græsset ender med at kvæle sig selv i konkurrencen om lys og vand.
Start med at finde ud af, hvor meget frø du skal bruge. På posen står der altid en anbefalet mængde, typisk i gram pr. kvadratmeter. Et godt trick er at veje den samlede mængde af på forhånd, så du har et klart overblik.
For at ramme en jævn fordeling kan du dele frøene op i to portioner. Den første halvdel spreder du, mens du går på langs af haven, og den anden halvdel, mens du går på tværs. Denne "krydssåning" er en næsten idiotsikker metode til at dække hele arealet. Du kan gøre det i hånden, men en såvogn giver klart det mest ensartede resultat.
En jævn fordeling er nøglen til en ensartet plæne. Ligger frøene for tæt, kæmper de om ressourcerne. Ligger de for spredt, inviterer du ukrudt indenfor.
Når frøene er spredt, skal de i kontakt med jorden. Tag en let rive og træk den forsigtigt hen over hele området. Målet er ikke at grave frøene ned, men blot at give dem et tyndt jorddække på cirka en halv centimeter. Det beskytter dem mod sultne fugle og forhindrer dem i at tørre ud.
Til sidst kan du give arealet en tur med havetromlen igen. Det sikrer den sidste, vigtige kontakt mellem frø og jord, som er afgørende for, at de kan suge fugt til sig og begynde at spire.
Udlægning af rullegræs for et hurtigt resultat
Har du valgt rullegræs, er metoden anderledes, men præcision er stadig altafgørende. Læg den første bane langs en helt lige kant – det kunne være din terrasse eller indkørsel. Det giver dig en perfekt rettesnor at arbejde ud fra.
Den næste bane lægger du tæt op ad den første, ende mod ende. Når du starter en ny række, skal du huske at lægge den i forbandt, præcis som mursten i en væg. Ved at forskyde samlingerne får du et meget mere naturligt udseende, og overgangene bliver næsten usynlige, når plænen er vokset sammen.
Sørg for, at banerne støder helt tæt op til hinanden, men uden at overlappe. Den mindste sprække vil tørre ud, mens overlap skaber irriterende ujævnheder. Gå forsigtigt på de nylagte baner, eller læg en bred planke ud for at fordele din vægt.
Efter udlægningen skal du sikre fuld kontakt mellem rullegræsset og jorden nedenunder. Luftlommer er din værste fjende, for de forhindrer rødderne i at få fat og skaber visne pletter. Troml hele plænen let for at presse græsset godt ned mod jorden.
Den afgørende første vanding
Uanset om du har sået eller lagt rullegræs, er den første vanding fuldstændig afgørende. Den kickstarter hele processen og er signalet til frø eller rødder om, at nu er det tid til at gro.
- Ved såning: Vand meget forsigtigt med en spreder, der giver en fin, tåget forstøvning. En hård stråle vil bare skylle frøene sammen i klumper. Hold jorden konstant fugtig – ikke drivvåd – indtil du ser de første spæde, grønne spirer.
- Ved rullegræs: Her skal du være langt mere generøs. Gennemvand plænen med det samme, så vandet trænger helt igennem græstørven og ned i jorden under. Løft et hjørne for at tjekke, at jorden er blevet ordentligt fugtig.
Grønne arealer er i høj kurs. Det vidner om en stigende interesse for at skabe haver, der er både smukke og brugbare.
Korrekt vanding er især kritisk i de første par uger. Det er her, du opmuntrer rødderne til at søge nedad efter vand, hvilket er fundamentet for en stærk plæne, der kan modstå tørke og slid i fremtiden. I nogle haver kan det også være nødvendigt at tænke i løsninger, der kan håndtere store mængder regnvand. Du kan læse mere om, hvordan LAR og faskiner kan afhjælpe vandproblemer i din have.
Plejen af den nye plæne: De første afgørende måneder
Selve anlægningen er kun halvdelen af rejsen. Den indsats, du lægger i din nye græsplæne i de første uger og måneder, er fuldstændig afgørende for, hvordan den klarer sig i årene fremover. Tænk på det som plænens spæde barndom – det er her, fundamentet for en sund og stærk grøn måtte bliver lagt.
Vi zoomer ind på de tre vigtigste opgaver i denne fase: vanding, den første klipning og den første omgang gødning. Får du styr på disse tre ting, belønnes du med et dybt og robust rodnet, som er din bedste forsikring mod tørke og sygdomme.
Vandingsstrategi for de nyspirede rødder
I starten er vand din absolut vigtigste allierede. Målet er simpelt: Jorden skal holdes konstant fugtig, men aldrig drivvåd. De nye, fine rødder og de spirende frø er sarte og kan let drukne eller blive skyllet væk.
- Har du sået græs? Så er reglen, at jorden aldrig må tørre helt ud. En udtørring kan være fatal for de spæde spirer. Vand hellere lidt og ofte, gerne med en fin forstøver, så du ikke kommer til at flytte rundt på frøene.
- Har du lagt rullegræs? Her skal du tænke modsat. Lige efter udlægning skal du vande igennem, så vandet trænger ned gennem græstørven og får kontakt med jorden nedenunder. Fortsæt med rigelig vanding de første par uger, og trap så gradvist ned.
Den klassiske fejl, rigtig mange begår, er sjatvanding. En hurtig tur med haveslangen hver aften gør mere skade end gavn. Det lærer nemlig rødderne, at de kun behøver at blive i overfladen, og det gør plænen ekstremt sårbar, så snart solen for alvor får magt. Få, men dybe vandinger tvinger rødderne til at søge nedad efter vand.
Efter 2-3 uger er det tid til at justere taktikken. Begynd at vande sjældnere, men til gengæld mere grundigt, hver gang du gør det. Det er dette simple skift, der bygger en plæne, som kan modstå en tør dansk sommer.
Den nervepirrende første klipning
Hvornår tør man starte plæneklipperen for første gang? Det er et spørgsmål, der kan give selv garvede havefolk lidt sved på panden. Klipper du for tidligt, stresser du de unge planter unødigt. Venter du for længe, risikerer du, at græsset bliver tyndt og ranglet.
En rigtig god tommelfingerregel er at vente, til græsset er omkring 8-10 centimeter højt. Det gælder for både såede plæner og rullegræs. Når græsset når den højde, er det et tegn på, at rodnettet har fået godt fat og kan klare det lille ryk, en plæneklipper uundgåeligt giver.
Når du endelig klipper første gang, skal du følge 1/3-reglen slavisk: Klip aldrig mere end en tredjedel af græssets højde af ad gangen. Er dit græs 9 cm højt, indstiller du altså klippehøjden til 6 cm. Det minimerer stress og opmuntrer faktisk græsset til at producere flere sideskud, hvilket er hemmeligheden bag en rigtig tæt plæne.
Et par uundværlige tips til den første klipning:
- Nyslebne knive: Det her er ikke til forhandling. Sløve knive flår og river i græsset i stedet for at skære det rent. Resultatet er flossede sår, der er en åben invitation til svampesygdomme.
- Vent på tørvejr: Klip kun, når græsset er helt tørt. Vådt græs klumper, giver et ujævnt resultat og kan tilstoppe din maskine.
- Fjern afklippet: De første par gange er det bedst at opsamle græsafklippet. Et tykt lag afklip kan ligefrem kvæle de unge planter ved at blokere for lys og luft.
Gødning og den uundgåelige kamp mod ukrudt
En ny plæne er en sulten plæne. Både frø og rullegræs har brug for en solid madpakke for at kunne etablere sig og vokse sig stærke. Jorden indeholder som regel næring nok til den spæde start, men efter et par uger er det tid til at servere det første rigtige måltid.
Vent med at gøde, til du kan se, at græsset er kommet godt i gang med at vokse. For en sået plæne vil det typisk være 4-6 uger efter spiring, eller når du har klippet den et par gange. For rullegræs kan du give gødning efter cirka 3-4 uger, når du mærker, at rullerne har sat sig fast til underlaget. Gå efter en startgødning med et højt indhold af fosfor (P), da det er fosfor, der booster rodvæksten.
Selv med den mest omhyggelige forberedelse vil der næsten med garanti dukke lidt ukrudt op. Det er fristende at ty til kemi, men det er en rigtig dårlig idé på en ny plæne, da sprøjtemidlerne også kan skade de nye, sarte græsplanter. Den bedste løsning er den gode, gammeldags metode: håndkraft. Tag en ugentlig runde med et mælkebøttejern og vip de små ubudne gæster op. Så snart græsset bliver tæt og klippes jævnligt, vil det helt naturligt udkonkurrere det meste ukrudt.
Har du spørgsmål om din nye græsplæne? Her er svarene
Selv med den bedste plan i hånden kan man godt blive i tvivl undervejs, når man kaster sig ud i et projekt som at anlægge en ny græsplæne. Det er helt normalt. Derfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest hører fra haveejere, så du kan få hurtige og klare svar.
Hvornår på året er det bedst at starte?
Timing er simpelthen altafgørende, hvis du vil give din nye plæne den bedste start på livet. De to absolut bedste vinduer for at anlægge græsplæne er enten i efteråret, typisk august og september, eller i foråret, fra april til maj.
Grunden er enkel: I disse perioder er jorden både varm og fugtig. Det er de perfekte betingelser for, at græsfrøene kan spire hurtigt, og at rødderne på rullegræsset kan få ordentligt fat, inden sommerens tørke eller vinterens frost for alvor bider sig fast.
Hvor længe skal jeg vente, før jeg må gå på græsset?
Tålmodighed er guld værd her. Hvis du belaster græsset for tidligt, risikerer du at skade de helt nye, sarte rødder og lave ujævnheder, som er utroligt svære at slippe af med senere.
- Hvis du har sået plænen: Vent mindst 3-4 uger efter, du ser de første grønne spirer. En god tommelfingerregel er at vente, til du har klippet den de første par gange.
- Hvis du har lagt rullegræs: Her kan du typisk begynde at gå forsigtigt på plænen efter 2-3 uger. Du kan mærke, at banerne er klar, når de har "bidt sig fast" og ikke længere kan løftes i kanterne.
Uanset hvad, så undgå hård belastning som boldspil og havefester de første par måneder. Det giver rodnettet den ro, det skal bruge for at vokse sig stærkt og dybt.
Giv plænen fred og ro i starten – det er den bedste investering, du kan gøre. Et stærkt og uforstyrret rodnet er din garanti for en grøn og robust plæne, der kan klare slid og tørke i mange år.
Skal jeg gøde med det samme?
Nej, endelig ikke! Det er en klassisk fejl at give den nye plæne en ordentlig omgang gødning fra dag ét. Det kan faktisk svide de nye, sarte rødder og gøre mere skade end gavn.
Giv den lidt tid. Når du sår, kan du blande en særlig startgødning med lavt kvælstofindhold i jorden, men ellers bør du vente 4-6 uger, til græsset er kommet godt i gang. Det samme gælder for rullegræs; vent gerne 3-4 uger, før du giver den første gødning, så rødderne har nået at etablere sig.
Hjælp, der er kommet bare pletter! Hvad gør jeg?
Bare rolig, bare pletter er ikke et tegn på, at du har fejlet – det sker for næsten alle. Det kan skyldes alt fra fugle, der har nippet frøene, til små lavninger, hvor vand har samlet sig. Heldigvis er det let at fikse.
Først skal du lade plænen etablere sig og klippe den et par gange. Derefter river du forsigtigt i overfladen på pletterne for at løsne jorden en smule. Efterså med en lille håndfuld græsfrø, som du med fordel kan blande med lidt sand eller topdressing for at sikre god kontakt med jorden.
Sørg for at holde de nysåede områder fugtige, præcis som du gjorde i starten, indtil de nye spirer titter frem. Det bedste tidspunkt at lappe huller er, ligesom ved anlægning, i foråret eller efteråret.
En vellykket anlægning af græsplæne starter med et solidt forarbejde og den rette viden. Hos Ramskov Entreprenoer har vi mange års erfaring med alt fra jordarbejde til etablering af sunde og holdbare græsplæner i hele Nordsjælland. Tag fat i os for en uforpligtende snak om dit projekt.