Dampspærre i gamle huse en praktisk guide

Opdateret fredag 29. aug 2025

At installere en korrekt dampspærre i gamle huse er meget mere end bare en opgradering. Det er en helt afgørende investering i selve bygningens sundhed og i din families velvære. Hele kunsten ligger i at finde den fine balance mellem nutidens energikrav og respekten for husets oprindelige, åndbare konstruktion.

Forstå dampspærrens rolle i et ældre hus

At kaste sig over renoveringen af et gammelt hus er altid en balancegang. På den ene side vil du gerne forbedre komforten og skære i varmeregningen, men på den anden side vil du for alt i verden ikke ødelægge den charme og de byggetekniske principper, der gør huset unikt. Lige præcis her spiller dampspærren en central, men desværre ofte misforstået, rolle.

Mange ældre huse – især dem bygget før midten af det 20. århundrede – blev konstrueret til at være det, vi i dag ville kalde "utætte". De var designet til at ånde, og det betød, at små mængder fugt kunne passere gennem vægge og lofter uden at gøre skade. Problemerne starter for alvor, når vi begynder at efterisolere.

Når vi lægger tykke lag isolering ind for at holde på varmen, vender vi fuldstændig op og ned på husets oprindelige fugtbalance. Den varme, fugtige luft fra vores hverdag – madlavning, bad og selv den luft, vi ånder ud – kan pludselig ikke slippe ud på samme naturlige måde.

Hvorfor fugt pludselig bliver en fjende

Uden en effektiv barriere vil den varme og fugtige indeluft altid søge udad mod de koldere dele af huset, som ydervægge og tagkonstruktioner. Når den varme luft så rammer en kold overflade, sker der præcis det samme, som når et glas med isvand dugger på en sommerdag: luften køles ned, og vanddampen bliver til vanddråber. Processen kaldes kondens.

Denne ophobning af fugt inde i selve konstruktionen er en direkte invitation til alvorlige problemer:

Råd og svamp: Træværk som spær og bjælker begynder simpelthen at rådne, når det konstant er fugtigt.
Skimmelsvamp: Skimmel elsker fugtige, organiske materialer. Det kan føre til et usundt indeklima med risiko for både allergi og luftvejsproblemer.
Dårligere isolering: Våd isolering taber en stor del af sin evne til at holde på varmen. Det er ironisk, men det kan ende med at øge dit energiforbrug.

Tænk på en dampspærre som en regnjakke for dit hus – bare indefra. Den stopper den varme, fugtige luft i at trænge ud i de kolde, sårbare dele af konstruktionen og beskytter på den måde træværk og isolering mod fugtskader.

En indsats for Danmarks bygningsarv

Mange af Danmarks charmerende, ældre huse kæmper med udfordringer, fordi de mangler moderne isoleringsløsninger. Af de resterende gamle huse, der er bygget før 1929, mangler mange effektive løsninger som en dampspærre. Resultatet er ofte skader og et alt for højt energiforbrug.

En korrekt installeret dampspærre er derfor ikke kun en teknisk detalje ved efterisolering; det er en aktiv handling for at bevare disse historiske bygninger for eftertiden. Den sikrer, at moderniseringen ikke utilsigtet ødelægger det, den egentlig skulle forbedre.

Det samme princip gælder i øvrigt for husets nederste etager, hvor fugt fra jorden kan være en stor udfordring. Du kan lære mere om, hvordan du garderer dig mod opstigende fugt i vores guide til fugtsikring af kældervægge. Ved at forstå dampspærrens funktion tager du det første, afgørende skridt mod en vellykket og langtidsholdbar renovering af dit gamle hus.

Sådan vælger du den rigtige dampspærre

At vælge den rigtige dampspærre i gamle huse er ikke noget, man bare gør. Hvor et nyt hus er bygget efter en fast skabelon, har ældre huse deres helt egen personlighed, med unikke konstruktioner og materialer, der kræver omtanke. Vælger du forkert, kan det i bedste fald være spild af penge, og i værste fald fanger du fugten derinde, hvor den kan gøre alvorlig skade.

I bund og grund står valget ofte mellem den helt klassiske PE-folie og de nyere, fugtadaptive dampspærrer. Hvad der er bedst for dig, afhænger fuldstændig af husets type, hvordan det bliver brugt, og den specifikke konstruktion, du skal i gang med.

Klassisk PE-folie: Den sikre og simple løsning

Den traditionelle dampspærre, som de fleste kender, er typisk en 0,20 mm tyk polyethylen-folie – også bare kaldet PE-folie. Den er lavet til at være så tæt som overhovedet muligt. Det betyder, at den effektivt blokerer for, at varm, fugtig luft fra din bolig kan trænge ud i isoleringen og vægkonstruktionen.

Denne type er et solidt og budgetvenligt valg i de fleste almindelige konstruktioner, hvor du har styr på fugtforholdene. Det er den løsning, man har brugt i årtier, og den virker perfekt, så længe den bliver monteret 100% korrekt i et tørt og velventileret hus.

Den intelligente dampspærre: Til de mere krævende opgaver

En fugtadaptiv eller "intelligent" dampspærre er en mere avanceret størrelse. I modsætning til den almindelige PE-folie, der altid er tæt, kan denne type rent faktisk ændre sin tæthed afhængigt af luftfugtigheden omkring den.

Det fungerer sådan her:

Om vinteren: Når luften inde er varm og fugtig, og ydervæggen er kold, holder dampspærren sig helt tæt. Den forhindrer fugt i at trænge ud i konstruktionen – præcis som den klassiske type.
Om sommeren: Her sker magien. Når solen bager på taget eller ydervæggen, kan eventuel fugt, der er fanget i træværk eller isolering, blive opvarmet og forsøge at komme væk. Her "åbner" den intelligente dampspærre sig og lader fugten tørre indad i rummet i stedet for at være spærret inde.

Denne smarte funktion gør den til en oplagt løsning i bygninger med skiftende forhold. Tænk på sommerhuse, der står kolde om vinteren, eller på uudnyttede loftsrum. Den kan aktivt hjælpe med at tørre konstruktionen ud, hvis der skulle opstå en lille utæthed eller komme fugt ind på anden vis.

Forestil dig den intelligente dampspærre som en smart dørmand. Om vinteren er døren lukket for gæster (fugt fra boligen), men om sommeren åbner den for at lufte ud og lade eventuel "indelukket luft" (fanget fugt i konstruktionen) slippe ud.

Forstå Sd-værdien – det er slet ikke så svært

Når du står i byggemarkedet og kigger på rullerne, vil du støde på begrebet Sd-værdi (nogle gange kaldet Z-værdi). Det lyder teknisk, men ideen er faktisk ret enkel. Sd-værdien fortæller, hvor meget modstand materialet yder mod vanddamp.

Forestil dig, at du skulle gå igennem et lag af stillestående luft. En dampspærre med en Sd-værdi på 20 meter yder altså samme modstand som 20 meter tyk, stillestående luft. Jo højere tallet er, desto tættere er materialet.

Høj Sd-værdi (f.eks. > 100 m): Ekstremt tæt. Bruges typisk i vådrum som badeværelser, hvor fugtpresset er meget højt.
Mellem Sd-værdi (f.eks. 20-40 m): Standardtæthed, som du finder på en almindelig PE-folie. Perfekt til de fleste rum i et helårshus.
Variabel Sd-værdi (f.eks. 0,2-20 m): Dette er kendetegnet for de intelligente dampspærrer. De kan justere deres tæthed alt efter forholdene.

Valget afhænger helt af din opgave. En ydervæg i et gammelt bindingsværkshus, der skal have lov at "ånde", har helt andre behov end et moderne loft i en murermestervilla. Med styr på Sd-værdien kan du træffe et valg, der passer præcist til dit projekt.

Sammenligning af dampspærretyper til gamle huse

For at give dig et bedre overblik har vi samlet de mest almindelige typer i en tabel. Her kan du hurtigt sammenligne deres egenskaber og se, hvilken der passer bedst til netop dit projekt i et ældre hus.

Type	Materiale	Fordele	Ulemper	Bedst egnet til
Klassisk PE-folie	Polyethylen	Billig, velkendt, meget tæt, nem at få fat i	Tilgiver ikke fejl i montagen, kan fange fugt i konstruktionen	Standardkonstruktioner i opvarmede helårsboliger med styr på fugt.
Fugtadaptiv dampspærre	Polyamid/armeret papir	Lader konstruktionen ånde og tørre ud, mindsker risiko for fugtskader	Dyrere end PE-folie, kræver korrekt forståelse af funktionen	Sommerhuse, kolde lofter, ydervægge, kældervægge og andre steder med risiko for opfugtning.
Alukraft/Alufolie	Papir/aluminiumsfolie	Ekstremt høj tæthed (høj Sd-værdi), reflekterer varme	Kan korrodere, fuldstændig diffusionstæt, kan være stiv at arbejde med	Vådrum, saunaer eller steder med ekstremt høje krav til tæthed. Sjældent førstevalg i almindelige beboelsesrum i gamle huse.

Det er vigtigt at huske, at valget af dampspærre altid bør baseres på en konkret vurdering af den enkelte bygning. Er du i tvivl, er det altid en god idé at spørge en fagmand til råds.

Husk dog, at god fugthåndtering handler om mere end bare vægge og lofter. Fugt fra jorden er en kæmpe faktor, især i ældre huse med tvivlsomme fundamenter. For at beskytte dit hus hele vejen rundt kan du med fordel læse vores guide om, hvordan et dræn omkring huset kan være et afgørende skridt i den samlede fugtsikring.

Sådan forbereder du huset til en helt tæt montering

Selv den bedste dampspærre i verden er intet værd, hvis underlaget ikke er i orden. Succesen med at skabe en fuldstændig tæt dampspærre i gamle huse begynder ikke med at rulle folien ud, men med en grundig og ærlig forberedelse af de gamle konstruktioner. At springe over dette arbejde er som at bygge på et elendigt fundament – det er dømt til at give problemer før eller siden.

Inden du overhovedet overvejer at pakke den nye folie ud, skal du lege detektiv. Gamle huse gemmer på mange historier, og nogle af dem handler desværre om fugt. Det er helt afgørende at finde og reparere alle eksisterende skader, før du forsegler konstruktionen bag den nye, tætte membran.

Forestil dig, hvad der sker, hvis du pakker fugtigt træværk, råd eller svampesporer ind. Du skaber i praksis et perfekt drivhus for yderligere nedbrydning. Den nye, tætte dampspærre forhindrer nemlig fugten i at slippe væk, og så vil skaden accelerere i det skjulte.

Din tjekliste, inden du går i gang

Start med at gå alle de overflader efter, hvor dampspærren skal sidde fast. Det gælder spær, bjælker, remme og hvad der ellers er af træværk. Bevæbn dig med en god lommelygte og en lille, spids skruetrækker, og gå systematisk til værks.

Her er, hvad du skal holde skarpt øje med:

Mørke pletter eller skjolder: Det er klassiske tegn på, at der har været – eller stadig er – fugt.
Blødt træværk: Prøv at stikke forsigtigt i træet. Synker skruetrækkeren nemt i, er det et sikkert tegn på råd. Sundt træ skal føles hårdt og give modstand.
Hvidt, vat-lignende spind: Det kan være skimmelsvamp. Det skal ikke bare tørres af, men renses og behandles professionelt.
Insektangreb: Kig efter små huller eller "boremel" (ligner fint savsmuld), som kan sladre om aktive træskadedyr.

Finder du tegn på alvorligt råd eller svamp, skal det beskadigede træ udskiftes. Det er ikke et sted at spare. Få en tømrer til at vurdere omfanget. Overfladisk skimmel kan du måske selv klare med godkendte midler, men husk altid at finde og stoppe årsagen til fugten.

At montere en dampspærre over fugtigt træ er som at sætte et plaster på et inficeret sår. Du dækker problemet, men du løser det ikke – du gør det tværtimod værre. Alt skal være sundt og knastørt, før du går videre.

Få styr på det gamle hus’ særheder

Gamle huse er sjældent bygget med laser og vaterpas. Skæve bjælker, ujævne vægge og gamle installationer er en del af charmen, men de er en reel udfordring, når alt skal være 100 % tæt.

For at tape og fugemasse kan hæfte ordentligt, skal overfladen være ren og fast. Alt støv, savsmuld og gammelt skidt skal væk. En støvsuger med et børstemundstykke er din bedste ven i denne fase.

Gamle elinstallationer med stofledninger eller utætte dåser er en anden tikkende bombe. Her handler det ikke kun om tæthed, men i høj grad også om brandsikkerhed. Gennemgå alle installationer i området. Er du det mindste i tvivl, så få en autoriseret elektriker til at opdatere dem til moderne standarder. Nye, tætte installationsdåser er et absolut must.

Det samme gælder for rør, der stikker gennem konstruktionen – uanset om det er til vand, varme eller ventilation. Hver eneste gennemføring er et potentielt svagt punkt. Planlæg, hvordan du tætner omkring dem med de rigtige manchetter og fugemasse. Det er uendeligt meget lettere at gøre det rigtigt fra start end at skulle jagte en irriterende utæthed senere. Ved at investere den nødvendige tid i disse forberedelser sikrer du, at din dampspærre bliver en funktionel og holdbar beskyttelse af dit gamle hus i mange år fremover.

Montering af dampspærre i vægge og lofter

Når alt forarbejdet er klaret, og eventuelle gamle skader er udbedret, kommer vi til den afgørende fase: selve monteringen af din dampspærre. Det er her, præcision og tålmodighed for alvor gør en forskel. En lille, uskyldig rift eller en dårlig samling kan ødelægge hele projektet, så det gælder om at være omhyggelig med hver eneste detalje.

Der er selvfølgelig forskel på at montere dampspærren på et loft og i en ydervæg, men de grundlæggende principper om absolut tæthed er helt de samme. Lad os dykke ned i de vigtigste teknikker og faldgruber for begge dele.

Korrekt fastgørelse og overlæg er alfa og omega

Første skridt er at få folien op at hænge. Den mest ligefremme metode er at klipse den fast til spær eller træskelet med en hæftepistol. Sørg for at stramme folien let op, så den sidder glat, men pas på ikke at overstrække den. En overstrukket folie bliver tyndere og langt mere sårbar over for skader.

Når du skal samle flere baner, støder du på et af de mest kritiske punkter i hele processen: overlægget. Det er her, mange går galt i byen.

På lofter: Her skal banerne have et overlæg på mindst 15 cm. Og vigtigst af alt: Placer samlingen direkte over et spær eller en lægte. Så har du et solidt underlag at tape på.
På vægge: Gå et skridt videre og sigt efter et overlæg på mindst 20 cm. Det giver en endnu mere robust og sikker samling.

Det her er ikke stedet at spare på materialet. Et for lille overlæg er en invitation til problemer, da tapen med tiden kan give sig og skabe en utæthed.

Vælg den rigtige tape til opgaven

At gribe ud efter den nærmeste rulle pakketape eller gaffatape er en af de værste fejl, du kan begå. Klæberen på den slags tape er slet ikke designet til formålet; den tørrer ud, mister sin klæbeevne, og efterlader dig med en utæt dampspærre. Det er kun et spørgsmål om tid.

Du skal investere i en specialudviklet dampspærretape. Den har en aggressiv og langtidsholdbar klæber, der er skabt til at bide sig fast i plastfolien – permanent. Når tapen er på, så giv den et grundigt tryk med en plastspartel eller en tør klud for at sikre, at den bonder 100%.

En dampspærre er kun så tæt som sit svageste led. En utæt samling på blot få millimeter kan over et år lade flere liter vanddamp sive ud i konstruktionen. Gør dig selv den tjeneste at forsegle alt korrekt fra starten.

Tætning ved de svære overgange

De virkelige udfordringer i et gammelt hus dukker op, hvor dampspærren møder andre bygningsdele. Det er ved disse overgange, de fleste fejl sker, og hvor du skal være ekstra skarp. I ældre danske huse, især dem opført før 1950, er en korrekt monteret dampspærre afgørende for at undgå fugt og skimmel. Erfaringer fra danske håndværkere viser, at mange ældre ejendomme enten helt mangler en moderne dampspærre eller har en, der er fyldt med fejl. Det kan ende med at koste dyrt i renovering. Du kan læse mere om erfaringerne med renovering af ældre huse på handyhand.dk.

Overgang til vægge og gulve
Her skal du føre dampspærren mindst 15 cm ned ad væggen eller ud på gulvet. Den skal klæbes fast med en specialdesignet, elastisk fugemasse eller klæber. Det skaber en fleksibel forsegling, der kan optage de små bevægelser, der altid er i en bygning.

Rundt om vinduer og døre
Dampspærren skal føres helt ind i lysningen og klæbes omhyggeligt fast til karmen. Her bruger du igen en specialklæber eller en tætningstape, der er beregnet til formålet. Det forhindrer både træk og fugt i at snige sig ind ved de sårbare samlinger.

Gennemføringer til rør og kabler
Ethvert sted, hvor et rør eller kabel skal igennem folien, er et potentielt hul. Glem alt om at fedte det ind i tape. Den rigtige løsning er at bruge præfabrikerede manchetter af gummi eller EPDM. De trækkes simpelthen over røret og klæbes fast til dampspærren, hvilket giver en 100% tæt og varig forsegling.

Ved at have fuld fokus på disse kritiske detaljer sikrer du, at din dampspærre bliver en succes. Det er et pillearbejde, ja, men belønningen er et sundt, tørt og mere energieffektivt hus, der er godt beskyttet i mange årtier fremover.

Særlige hensyn ved fredede og bevaringsværdige huse

Når man står over for et fredet eller bevaringsværdigt hus, er en efterisolering langt mere end et byggeprojekt – det er en balancegang med historien. Her kan man ikke bare rulle den sædvanlige dampspærre til gamle huse ud og forvente et godt resultat. Målet er at opnå moderne komfort, men på bygningens egne præmisser, med fuld respekt for dens sjæl, materialer og oprindelige håndværk.

Disse huse er skabt til at "ånde". De er bygget af materialer, der naturligt optager og afgiver fugt i takt med vejret. At installere en helt tæt plastikfolie er som at putte en plasticpose over et levende væsen. Det forstyrrer den indbyggede balance og kan føre til alvorlige, skjulte skader som råd og svamp.

Udfordringen er altså at beskytte huset mod fugt uden at kvæle det. Det kræver en dybere forståelse for bygningsfysik og et solidt kendskab til metoder, der arbejder med husets natur i stedet for imod den.

Når den klassiske dampspærre ikke dur

I fredede ejendomme er førsteprioriteten at bevare så meget af det originale som overhovedet muligt. Derfor er en almindelig PE-dampspærre næsten altid en dårlig idé. Den er for tæt og risikerer at fange fugt i de gamle, ofte ujævne konstruktioner af træ, lerklinede vægge eller bindingsværk.

I stedet må vi se mod materialer, der tillader en vis mængde fugt at passere igennem. Disse løsninger bremser fugten, men blokerer den ikke totalt.

Her er et par af de alternativer, man typisk kigger på:

Diffusionsåbne dampspærrer: Disse er ofte papirbaserede membraner med en lavere Sd-værdi end plastikfolie. De lader en kontrolleret mængde fugt slippe igennem, hvilket er ideelt for at undgå fugtophobning i de historiske materialer.
Fugtadaptive (intelligente) dampspærrer: Som vi har talt om tidligere, kan disse membraner justere deres tæthed. De er fantastiske i bevaringsværdige huse, fordi de aktivt kan hjælpe med at tørre konstruktionen ud om sommeren – en kæmpe fordel, hvis der er indbygget fugt.
Slet ingen dampspærre: Ja, i nogle tilfælde er den bedste løsning slet ingen tæt membran. Det kræver dog, at man isolerer med materialer, der kan håndtere fugt uden at tage skade, som for eksempel træfiberisolering eller hør.

Hvilken løsning der er den rigtige, afhænger 100% af det specifikke hus, dets tilstand og materialer. Det er en vurdering, der stort set altid kræver professionel hjælp.

Bevaring kræver specialviden

Arbejde på fredede og bevaringsværdige huse er omfattet af strenge regler. Energivejledninger for bygninger fra før 1950 understreger, at installation af dampspærre skal ske med yderste forsigtighed for at bevare bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Man skal sikre, at husets udtryk og materialernes åndbarhed ikke lider overlast. Læs mere i retningslinjerne for bevaringsværdige bygninger på bygningsbevaring.dk.

At kaste sig ud i et projekt på et fredet hus uden den rette ekspertise er som at operere uden at være kirurg. Man risikerer at lave uoprettelig skade på en vigtig del af vores fælles kulturarv. Rådfør dig altid med en specialist.

Før du overhovedet overvejer at købe materialer, skal du have fat i en bygningskonstruktør eller arkitekt med speciale i bygningsbevaring. De kan lave en grundig analyse af dit hus og hjælpe med at lægge en plan, der respekterer dets unikke karakter.

En specialist vil typisk kigge på:

Bygningens tilstand: En grundig gennemgang af alle dele af konstruktionen for at finde eksisterende fugt, råd eller svamp.
Materialeanalyse: En vurdering af de originale materialer for at forstå, hvordan de transporterer fugt.
Beregninger: Udførelse af fugttekniske beregninger, der forudser, hvordan en ny løsning vil påvirke den samlede konstruktion.

Dette forarbejde er altafgørende for at undgå fejl, der kan blive ekstremt dyre at rette op på. Samtidig sikrer det, at projektet overholder loven og eventuelle krav fra Slots- og Kulturstyrelsen. At bevare husets integritet handler også om dets fundament; en velovervejet fugtsikring af fundamentet kan være lige så afgørende for bygningens langsigtede sundhed. Ved at kombinere respekt for historien med moderne viden kan du sikre, at dit bevaringsværdige hus forbliver sundt og værdifuldt for de næste generationer.

Typiske spørgsmål om dampspærre (og de klare svar)

Selvom man har læst op på lektien, dukker der næsten altid nye spørgsmål op, når man først står med værktøjet i hånden. Særligt når emnet er så teknisk som en dampspærre i et gammelt hus. Derfor har vi samlet de spørgsmål, vi oftest hører, så du kan føle dig helt tryg ved dit projekt.

Hvornår er en dampspærre overhovedet nødvendig?

Tommelfingerreglen er ret simpel: En dampspærre er uundværlig, hver gang du efterisolerer en bygningsdel mellem et opvarmet rum og et koldt område. Tænk ydervægge, lofter mod et koldt, uisoleret tagrum, eller et gulv over en fugtig krybekælder.

Uden den spærrer du ikke for noget. Varm, fugtig luft fra din stue vil sive lige ud i den nye, tykke isolering og kondensere. Det skaber det perfekte, fugtige miljø for skimmelsvamp og råd – lige præcis dét, du prøver at undgå.

Kan jeg bare klaske dampspærren op på mit gamle pudsede loft?

Nej, det er en rigtig, rigtig dårlig idé. Et gammelt pudset loft har sjældent styrken til at holde en dampspærre tæt over tid. Overfladen er typisk alt for porøs og ujævn til, at tape og fugemasse kan få ordentligt fat. Værre endnu, så risikerer du at fange det gamle puds inde i en potentielt fugtig konstruktion.

Den rigtige løsning, selvom den er mere besværlig, er at fjerne det gamle puds helt. Først derefter kan du opbygge et stabilt og plant underlag, hvor dampspærren kan monteres korrekt og fuldstændig tæt, inden du bygger dit nye loft.

Hjælp, jeg har fundet lidt fugt – kan jeg ikke bare tørre det og komme videre?

Det kan være fristende at skynde sig videre, men det er en af de dyreste fejl, du kan begå. Opdager du fugt, svamp eller tegn på råd, så stop alt, hvad du har gang i. Du er nødt til at lege detektiv og finde årsagen.

At dække et fugtproblem med en ny dampspærre er som at male over rust. Problemet forsvinder ikke, det gemmer sig bare, mens nedbrydningen fortsætter i det skjulte.

Fugt kan komme fra mange steder:

Utætheder i taget eller defekte tagrender.
Opstigende grundfugt, der trænger op i murværket.
Et skjult, utæt vandrør i væggen eller gulvet.
Simpel kondens på grund af manglende ventilation.

Du skal have fat i roden af problemet. Få skaden udbedret, udskift alt ødelagt træværk, og sørg for, at hele området er knastørt, før du overhovedet overvejer at rulle dampspærren ud.

Hvad pokker gør jeg, hvis jeg laver hul i dampspærren?

Bare rolig, det sker for selv den mest erfarne håndværker. En skarp skrue, en hobbykniv der smutter, eller et stykke værktøj der tabes. Heldigvis er det nemt at fikse, hvis du opdager det med det samme.

Klip et stykke ny dampspærre, der lapper godt ind over hullet – mindst 10 cm større end skaden på alle sider. Sæt "plasteret" fast over hullet med en godkendt dampspærretape hele vejen rundt i kanten. Pres tapen grundigt fast, så du er sikker på, at forseglingen er permanent og 100% tæt.

Skal der også være dampspærre i en uopvarmet udestue?

Som udgangspunkt, nej. Hele formålet med en dampspærre er at stoppe fugt fra varme rum i at nå kolde konstruktioner. En uopvarmet udestue følger temperaturen udenfor, så der er ikke det samme damptryk indefra, som kan skabe problemer.

Men hvis du pludselig beslutter dig for at opvarme udestuen, så den kan bruges som et helårsrum, ændrer situationen sig. Så bliver den en del af husets klimaskærm, og så skal der monteres dampspærre i tag og lukkede vægge, præcis som i resten af boligen. Hvis du er det mindste i tvivl om reglerne, så tag fat i en fagmand.

Står du over for en større opgave med at fugtsikre dit hus – om det er fundament, kælder eller et nyt omfangsdræn? Hos Ramskov Entreprenoer har vi årelang erfaring med at skabe sunde og tørre hjem for boligejere i hele Nordsjælland. Få et uforpligtende tilbud på dit projekt på https://ramskoventreprenoer.dk.