Tankerne om at skulle i gang med at efterisolere husets ydervægge kan godt virke lidt overvældende. Men tro mig, gevinsten er værd at tage med. I bund og grund handler det om at give dit hus en markant bedre "vinterjakke" på – en opgradering, du mærker direkte på varmeregningen, indeklimaet og i sidste ende også på husets salgsværdi.
Hvorfor er efterisolering af ydervæggene så god en idé?
Forestil dig, at dit hus går vinteren i møde med en tynd, hullet jakke. Lige meget hvor meget du fyrer op indenfor, vil kulden krybe ind, og varmen vil sive direkte ud igen. Det er præcis det, der sker, hvis dine ydervægge er dårligt isolerede. Faktisk kan de stå for helt op til 20-30% af husets samlede varmetab.
En genvej til en mærkbart lavere varmeregning
Den fordel, de fleste lægger mærke til først, er selvfølgelig besparelsen i kroner og øre. Når dine vægge holder bedre på varmen, skal dit varmeanlæg simpelthen knokle mindre for at holde en rar temperatur. For et helt almindeligt parcelhus kan det hurtigt betyde flere tusinde kroner sparet om året. Ofte ser vi, at investeringen har tjent sig selv hjem på bare 6-8 år.
Lad os tage et konkret eksempel fra hverdagen: En klassisk murermestervilla fra 1950'erne med en årlig varmeregning på 20.000 kr. kan typisk skære mellem 4.000 og 6.000 kr. af regningen hvert år, alene ved at få styr på ydervæggenes isolering.
Sig farvel til kolde vægge og træk i sofahjørnet
Ud over de tørre tal er der den komfort, du mærker med det samme. En velisoleret væg er en varm væg. Det lyder simpelt, men det gør en kæmpe forskel i dagligdagen.
- Slut med kuldenedfald: Du slipper for den kolde luftstrøm, man ofte kan mærke tæt på ydervægge, og som føles som træk.
- Mere stabil varme: Temperaturen bliver jævn i hele rummet, så du undgår kolde hjørner.
- Bedre pladsudnyttelse: Endelig kan sofaen og lænestolen rykkes helt op ad væggen, uden at man sidder og fryser.
Det giver et langt mere behageligt og stabilt indeklima, hvor varmen fordeler sig, som den skal, og hyggen stiger fra dag ét.
En solid investering i dit hus' fremtid
At efterisolere er ikke bare en udgift her og nu. Se det som en investering, der gør dit hus mere værd på flere måder.
Ved at efterisolere forbedrer du ikke kun din egen komfort og økonomi. Du forbedrer også boligens energimærke, hvilket er et stærkt salgsargument den dag, du beslutter at sælge. Et bedre energimærke signalerer lavere driftsomkostninger og en velholdt ejendom til potentielle købere.
Samtidig gør du også noget godt for den grønne omstilling. Et lavere energiforbrug betyder mindre CO2-udledning – en gevinst for både samvittigheden og miljøet. Projektet betaler sig altså hjem over tid, både for din pengepung, din komfort og for planeten.
Når du har besluttet dig for at efterisolere dine ydervægge, står du over for et afgørende valg: Skal isoleringen sidde på ydersiden eller indersiden af muren? Det lyder måske som en teknisk detalje, men valget har stor betydning for både prisen, arbejdets omfang og ikke mindst dit hus' fremtidige udseende og sundhed.
Begge metoder har deres klare fordele og ulemper. Den helt rigtige løsning for dig afhænger af dit hus, dine prioriteter og dit budget. Lad os stille de to tilgange skarpt op over for hinanden, så du er klædt på til at træffe det bedste valg for dit hjem.
Udvendig efterisolering: Den teknisk overlegne løsning
I langt de fleste tilfælde er udvendig efterisolering den teknisk set bedste løsning. Tænk på det som at give huset en tætsluttende, varm frakke på. Metoden pakker hele husets klimaskærm ind og fjerner effektivt kuldebroer – altså de svage punkter, hvor kulden typisk sniger sig ind, som ved fundamentet eller mellem etagerne.
Fordelene er ikke til at tage fejl af:
- Total beskyttelse: Din oprindelige ydermur bliver skærmet mod vind og vejr, hvilket kan forlænge dens levetid markant.
- Ingen spild af plads: Du mister ikke en eneste dyrebar kvadratmeter indenfor, da alt arbejdet foregår udendørs.
- Minimale gener: Du kan sagtens blive boende i huset, mens vi arbejder, uden de store forstyrrelser i din hverdag.
Samtidig giver udvendig isolering dig en gylden mulighed for en komplet facaderenovering. Du kan få en ny, pudset overflade i en moderne farve, en smuk træbeklædning for et nordisk look, eller noget helt tredje, der totalt forandrer husets karakter. Metoden er især oplagt, hvis din facade i forvejen er slidt og trænger til en kærlig hånd. De samme principper gælder i øvrigt for kælderen, hvilket du kan læse mere om under udvendig isolering af kælder.
Udvendig isolering er den mest effektive metode til at eliminere kuldebroer og beskytte den eksisterende konstruktion. Den forbedrer ikke kun energieffektiviteten, men fungerer også som en ny, vejrbestandig frakke for dit hus – og er ofte den mest langtidsholdbare løsning.
Det er dog også typisk den dyreste løsning her og nu. Projektet kræver stillads, en helt ny facadebeklædning og ofte tilpasninger af tagudhæng, vinduer og døre, så det hele spiller arkitektonisk sammen.
Indvendig efterisolering: En løsning med kompromiser
Men hvad gør man så, hvis husets facade er bevaringsværdig, fredet, eller hvis du simpelthen elsker dine smukke, gamle mursten og slet ikke har lyst til at pakke dem væk? Her kommer indvendig efterisolering ind i billedet.
Denne metode er ofte den eneste vej frem for ældre byejendomme eller villaer med en helt særlig arkitektur. Det er dog en løsning, der kræver stor omhu og indebærer nogle kompromiser.
Den mest åbenlyse ulempe er, at du mister boligareal. Selvom 10-15 cm isolering langs en væg måske ikke lyder af meget, løber det hurtigt op i flere kvadratmeter, når du regner hele huset med. Det er også en mere rodet proces, der kræver, at rummene tømmes helt, og at el-installationer, radiatorer og paneler skal flyttes.
Den største tekniske hovedpine ved indvendig isolering er dog risikoen for fugt. Når du isolerer indefra, bliver din oprindelige ydermur koldere om vinteren. Det øger risikoen for, at den varme, fugtige luft fra dit indeklima kondenserer inde i væggen – især hvis dampspærren ikke er 100 % tæt.
Det er ikke bare noget, vi siger. Danske undersøgelser har vist, at indvendig efterisolering kan skabe reelle fugtproblemer, hvis det ikke udføres korrekt. I huse med tyndere mure, hvor man isolerer kraftigt, kan der opstå en høj fugtighed i konstruktionen, som giver grobund for skimmelsvamp.
Sammenligning af udvendig og indvendig efterisolering
For at give dig det fulde overblik har vi samlet de vigtigste fordele og ulemper i tabellen herunder. Brug den som et redskab, når du skal vurdere, hvilken metode der passer bedst til dit projekt.
Sammenligning af udvendig og indvendig efterisolering
En oversigt over de vigtigste fordele og ulemper ved de to metoder for at hjælpe boligejere med at vælge den rette løsning.
| Faktor | Udvendig Efterisolering | Indvendig Efterisolering |
|---|---|---|
| Effektivitet | Meget høj – minimerer kuldebroer effektivt. | God, men kuldebroer ved etager og skillevægge er svære at fjerne. |
| Boligareal | Ingen påvirkning. Alt areal bevares. | Reducerer det indvendige boligareal (typisk med 1-5 %). |
| Fugtrisiko | Lav. Muren holdes varm og tør. | Højere. Kræver en perfekt og helt tæt dampspærre for at undgå kondens. |
| Facadens Udseende | Ændres komplet. Mulighed for helt nyt udtryk. | Bevares. Ideelt for bevaringsværdige eller smukke facader. |
| Omkostninger | Højere. Kræver ofte stillads og ny facade. | Lavere i materialer, men kan blive dyrt pga. flytning af installationer. |
| Gener under arbejdet | Minimale gener indendørs. | Store gener. Rum skal tømmes og kan ikke bruges under arbejdet. |
Valget er i sidste ende dit. Vurder dit hus' tilstand, din økonomi og dine ønsker til udseendet grundigt, før du beslutter dig. En udvendig løsning er ofte den sikreste investering i boligens sundhed og værdi på den lange bane, mens den indvendige kan være den nødvendige løsning, når facaden skal bevares for eftertiden.
Sådan vælger du de rigtige isoleringsmaterialer
At vælge isolering til huset kan føles lidt som at stå i en forretning og skulle finde den helt rigtige vinterjakke. Det er ikke kun tykkelsen, der tæller – materialet er afgørende for, hvor godt "jakken" virker, og om dit hus stadig kan ånde og forblive sundt. Valget har stor betydning for det endelige resultat ved efterisolering af ydervægge.
For at gøre det lidt mere overskueligt dykker vi ned i de mest almindelige materialer her.
De fleste har hørt om den klassiske mineraluld eller polystyren, måske bedre kendt som flamingo. Men markedet byder heldigvis også på mere bæredygtige og spændende alternativer som træfiber- og papirisolering. Hver type har sine helt egne fordele og ulemper.
Vi kigger nærmere på de vigtigste egenskaber: isoleringsevne, håndtering af fugt og brandsikkerhed. På den måde er du bedre rustet til at træffe et valg, der passer til netop dit hus, din valgte metode og dine værdier.
Forstå de vigtigste materialetyper
Når du skal vælge, er det en god idé at kende de fire store spillere på markedet. De har hver især deres forcer, som gør dem velegnede til forskellige formål.
-
Mineraluld (stenuld og glasuld): Dette er den traditionelle og velkendte løsning. Den er kendt for sin gode isoleringsevne og høje brandsikkerhed. Materialet er robust, let at skære i og kan ikke optage fugt, hvilket gør det til et trygt og forudsigeligt valg i de fleste byggerier.
-
Polystyren (EPS): Mange kender det som flamingo. EPS er et let og ofte billigere materiale, som er oplagt til udvendig isolering, hvor det danner et solidt underlag for puds. En vigtig detalje er dog, at det ikke er diffusionsåbent, så man skal have styr på fugten i konstruktionen.
-
Træfiberisolering: Her har vi et bæredygtigt valg, som er lavet af træspåner. Det isolerer godt og er samtidig diffusionsåbent. Det betyder, at materialet kan optage og afgive fugt, hvilket skaber et sundere indeklima. En fantastisk løsning, især til ældre huse.
-
Papirisolering (granulat): Dette er også et grønt alternativ, typisk fremstillet af genbrugsaviser. Det bruges som indblæsningsisolering og er genialt til at udfylde alle kroge og sprækker i en hulmur eller på et loft, så man undgår kuldebroer. Ligesom træfiber er det diffusionsåbent.
At sammenligne materialer handler om meget mere end prisen. Det handler om at finde den løsning, der teknisk set er den bedste for dit hus' specifikke konstruktion.
Sammenligning af nøgleegenskaber
For at træffe det rette valg er der tre begreber, du skal kende: lambdaværdi, diffusionsåbenhed og brandklasse. De afslører, hvordan materialet opfører sig i praksis.
| Egenskab | Mineraluld (Stenuld/Glasuld) | Polystyren (EPS) | Træfiberisolering | Papirisolering |
|---|---|---|---|---|
| Isoleringsevne (Lambdaværdi) | God (ca. 0,034-0,037 W/mK) | God (ca. 0,031-0,038 W/mK) | God (ca. 0,038-0,040 W/mK) | God (ca. 0,038-0,040 W/mK) |
| Fugthåndtering (Diffusionsåben) | Ja | Nej | Ja, fremragende | Ja, fremragende |
| Brandklasse | A1 (ubrændbar) | E (brændbar) | E (brændbar, men forkuller) | E (brændbar, men forkuller) |
| Bedst egnet til | Udvendig og indvendig isolering, hulmur. | Udvendig isolering under puds, terrændæk. | Udvendig og indvendig isolering, især i træhuse. | Hulmursisolering, lofter, etageadskillelser. |
Lambdaværdien fortæller, hvor godt materialet isolerer – jo lavere tal, desto bedre. Som tabellen viser, ligger de fleste materialer ret tæt. Forskellen kan dog blive vigtig, hvis du kun har plads til et tyndt lag isolering.
Det allervigtigste er dog ofte diffusionsåbenheden. En "åndbar" væg lader fugt passere ud, hvilket minimerer risikoen for skimmel og råd. Det er især kritisk ved indvendig efterisolering af ydervægge på ældre, massive mure, hvor fugtbalancen er altafgørende.
Vælg materiale ud fra din vægtype
Dit endelige valg bør i høj grad afhænge af, hvilken type ydervæg dit hus har, og om du isolerer indefra eller udefra.
Har du en massiv murstensvæg, som skal efterisoleres indvendigt, er et diffusionsåbent materiale som træfiber- eller papirisolering klart at foretrække. De kan håndtere den fugt, der naturligt bevæger sig gennem muren, og hjælper med at skabe et sundt indeklima. En korrekt monteret dampspærre er dog stadig afgørende for et sikkert resultat.
Skal den samme murstensvæg derimod have en udvendig overhaling, er polystyren (EPS) et både populært og økonomisk stærkt valg. Her fungerer det som en perfekt base for en ny, pudset facade. Da isoleringen sidder på den varme side af muren, er risikoen for fugt inde i selve konstruktionen minimal.
Hvis dit hus har en ydervæg af letbeton eller en træskeletkonstruktion, har du flere kort på hånden. Her kan både mineraluld og de biobaserede materialer være en rigtig god løsning. Valget kan her i højere grad handle om personlige præferencer i forhold til bæredygtighed, pris og arbejdsproces.
At vælge det rigtige materiale er en balancegang. Du skal veje isoleringsevne, fugtsikkerhed, brandklasse og pris op mod hinanden. Tænk over dit hus' specifikke behov, og gå efter den løsning, der giver dig den mest holdbare og sunde bolig i mange år fremover.
En guide til processen: Fra bar mur til færdig facade
Når beslutningen om en udvendig efterisolering er truffet, er det tid til at kigge på selve håndværket. Det kan virke som en stor mundfuld, men hvis vi bryder det ned i logiske bidder, bliver det hele meget mere overskueligt. Tænk på det som en køreplan, der tager dig sikkert fra forberedelse og helt i mål med den afsluttende finish.
Det handler om meget mere end blot at klæbe nogle isoleringsplader på muren. Det er et samlet system, hvor hver eneste del er afgørende for, at du ender med et holdbart og professionelt resultat. Når du forstår rækkefølgen og vigtigheden af hvert skridt, er du langt bedre klædt på til at følge med i projektet og sikre, at der ikke bliver sprunget over, hvor gærdet er lavest.
Fundamentet for et godt resultat starter med et grundigt tjek
Inden du overhovedet tænker på at bestille isolering, skal den eksisterende facade have et grundigt sundhedstjek. At springe det over er som at male på en beskidt væg – resultatet bliver aldrig i top. Start med at gå hele facaden igennem for synlige skader.
Hold øje med:
- Revner i murværket: Små svindrevner er sjældent alarmerende, men ser du større, gennemgående revner, kan det være tegn på sætningsskader. Dem skal en fagmand kigge på.
- Løs puds eller maling: Alt, hvad der ikke sidder fast, skal bankes ned og fjernes. Den nye isolering har brug for et solidt og stabilt underlag at hæfte på.
- Tegn på fugt: Mørke plamager, saltudtræk (hvide aftegninger) eller afskalninger er ofte et tegn på fugt. Det kan skyldes alt fra utætte tagrender og sålbænke til opstigende fugt fra fundamentet.
Fugt er og bliver den største fjende i ethvert byggeprojekt. At pakke en fugtig væg ind i isolering er en direkte opskrift på problemer som skimmel og råd. Sørg for at finde og udbedre årsagen til fugten, før du går videre. Nogle gange kræver det en større indsats, som du kan blive klogere på i vores komplette guide til fugtsikring af fundament.
Præcis montering af isoleringspladerne
Når facaden er ren, tør og stabil, kan selve monteringen begynde. Arbejdet starter typisk nede ved soklen, hvor der monteres en startliste eller sokkelprofil. Denne profil har to vigtige funktioner: Den sikrer, at den første række isoleringsplader sidder snorlige, og den beskytter samtidig isoleringens underkant mod stød og skadedyr.
Isoleringspladerne bliver monteret i forbandt – præcis ligesom mursten. Det gør man for at undgå gennemgående samlinger, der kan skabe kuldebroer. Hver plade fastgøres med en speciel klæbemørtel, som påføres i en ramme langs kanten og med et par klatter på midten for at sikre fuld kontakt med muren.
Når klæberen er hærdet, er det tid til den mekaniske fastgørelse med isoleringsdyvler. Antallet afhænger af bygningens højde og hvor udsat den er for vind, men en god tommelfingerregel er 6-8 dyvler pr. kvadratmeter. De placeres strategisk i pladernes samlinger og på midten, så hele systemet kan modstå vindsuget.
Armering og puds skaber en stærk overflade
Den rå isolering er sårbar over for stød og slag. For at skabe en robust og holdbar overflade skal den armeres. Først trækkes et lag armeringspuds på, hvori et armeringsnet af glasfiber arbejdes ind. Nettet fungerer som et skelet i pudslaget og fordeler spændingerne, hvilket er helt afgørende for at undgå revner senere hen.
Et godt tip fra håndværkeren: Overlapningerne på armeringsnettet er altafgørende. Sørg for, at alle baner overlapper med mindst 10 cm. Ved hjørner og omkring vinduer og døre er det en rigtig god idé at bruge færdige hjørneprofiler med påmonteret net. Det giver knivskarpe og stærke kanter.
En klassisk fejl, vi ser, er utålmodighed med tørretiderne. Hvert lag – fra klæber til de forskellige pudslag – skal have lov til at hærde fuldstændigt, før det næste kommer på. Følg altid producentens anvisninger slavisk. Det betaler sig i sidste ende.
Når armeringslaget er tørt, er det tid til den endelige slutpuds. Det er dette lag, der giver facaden sin farve og tekstur. Her kan du vælge mellem forskellige kornstørrelser og teknikker for at få præcis det udtryk, du drømmer om.
Afslutninger ved vinduer, døre og tag
Det er i detaljerne, at det professionelle resultat for alvor skiller sig ud. Vær ekstra omhyggelig med afslutningerne ved vinduer, døre og tagudhæng.
Rundt om vinduer og døre skal isoleringen skæres helt præcist til, og der skal monteres særlige tætningsbånd for at undgå træk og vandindtrængning. Sålbænkene skal i de fleste tilfælde forlænges eller udskiftes helt, så de kan lede vandet væk fra den nye, tykkere facade.
Ved tagudhænget er det vigtigt at skabe en pæn og tæt overgang. Hvis dit tagudhæng er for kort til den nye facadetykkelse, kan det være nødvendigt at forlænge det. Det beskytter ikke kun facaden mod regn og sne, men fuldender også husets æstetiske udtryk.
Ved at følge denne proces trin for trin sikrer du, at din investering i efterisolering af ydervægge resulterer i en smuk, energieffektiv og holdbar facade, der kan stå imod vejr og vind i mange årtier.
Få styr på reglerne og de økonomiske fordele
Når du kaster dig ud i et projekt som efterisolering af ydervæggene, handler det om meget mere end bare materialer og håndværk. Det er mindst lige så vigtigt at have helt styr på papirarbejdet og økonomien, så du får det maksimale ud af din investering og overholder alle spilleregler.
Skal du alligevel have renoveret facaden, er det ikke helt valgfrit, hvor meget du isolerer. Bygningsreglementet stiller nemlig krav til, hvor energieffektiv din nye væg skal ende med at være. Det er en del af den store plan for at gøre vores boliger bedre og mindske energispild.
Helt konkret betyder det, at du som udgangspunkt skal efterisolere, så din ydervægs U-værdi – som er et mål for varmetab – lander på højst 0,18 W/m²K. I praksis svarer det typisk til en samlet isolering på omkring 200-250 mm, alt efter hvilket materiale du vælger.
Find vej i junglen af tilskud og fradrag
Økonomien er for de fleste en central del af planlægningen. Heldigvis findes der flere ordninger, der kan gøre din investering i efterisolering af ydervægge lidt lettere at sluge. Men det kan føles som en jungle af puljer og regler, der åbner og lukker, så det kræver, at man holder tungen lige i munden.
Energistyrelsens tilskudspuljer, som eksempelvis Energirenoveringspuljen, åbner som regel én gang om året og kører efter først-til-mølle-princippet. Her kan du søge om penge til blandt andet udvendig isolering, men bemærk, at det ikke gælder hulmursisolering.
Her er en afgørende detalje, som mange desværre overser: Du skal søge og få tilsagn om tilskud, før du går i gang med arbejdet. Du må gerne have hentet et tilbud, men du må endelig ikke have sagt ja til det endnu.
Det er også værd at vide, at boligens energimærke ofte har betydning. For at komme i betragtning til tilskud skal din bolig typisk have et energimærke D, E, F eller G.
Særlige regler for lejeboliger
Tidligere har der været en lidt skør barriere for udvendig efterisolering af lejeboliger. Fordi en tykkere ydervæg øger bruttoetagearealet, kunne det faktisk føre til, at lejerne fik mindre i boligstøtte. Det var en rigtig showstopper.
Heldigvis blev der i 2013 indført nye regler, som fjerner den forhindring. Nu kan lejeboliger isoleres udvendigt, uden at det går ud over beboernes boligstøtte – en vigtig sejr for den grønne omstilling i lejeboligsektoren.
At have styr på økonomi og regler er lige så grundlæggende som selve byggeprocessen. Et solidt overblik sikrer, at du ikke kun får en varmere og mere komfortabel bolig, men også en sundere økonomi i dit projekt. En anden kritisk faktor, især i de nedre dele af huset, er den korrekte håndtering af fugt. Du kan lære mere om, hvordan du sikrer dit hus i vores artikel om fugtsikring af kældervægge. Med omhyggelig planlægning kan du trygt gå i gang, velvidende at du overholder loven og udnytter alle de økonomiske fordele, der er tilgængelige.
Svarene på de oftest stillede spørgsmål
Selvom du nu har fået et solidt overblik over både materialer og metoder, er det helt normalt at sidde tilbage med et par spørgsmål. Gennem tiden har vi talt med utallige boligejere, der overvejer at efterisolere, og de samme spørgsmål går ofte igen.
Her har vi samlet de allervigtigste og giver dig vores ærlige og direkte svar, baseret på mange års erfaring i marken.
Hvor meget kan jeg reelt spare på varmeregningen?
Det er selvfølgelig det spørgsmål, alle stiller først. Besparelsen afhænger helt af dit hus' nuværende tilstand, dets størrelse og hvordan du varmer det op. Men en rigtig god tommelfingerregel er, at en grundig efterisolering kan barbere op til 20-30 % af din årlige varmeregning.
For et helt almindeligt parcelhus med en varmeregning på omkring 20.000 kr. om året, svarer det til en besparelse på mellem 4.000 og 6.000 kr. Hvert eneste år. Det betyder, at investeringen typisk er tjent hjem på 6-8 år, og derefter er det ren og skær fortjeneste.
Skal jeg have byggetilladelse for at efterisolere facaden?
Ja, i langt de fleste tilfælde. Når du efterisolerer udefra, gør du væggene tykkere og ændrer dermed på husets ydre mål. Derfor kræver det næsten altid en byggetilladelse fra din kommune, før arbejdet kan gå i gang.
Processen er som regel ganske ligetil, men det er afgørende at have styr på papirarbejdet fra starten for at undgå bøvl senere. En erfaren entreprenør kan som regel hjælpe med at sikre, at ansøgningen indeholder de korrekte tegninger og beregninger, kommunen efterspørger.
Kan mit hus stadig "ånde" bagefter?
Absolut – og det er faktisk et af de vigtigste argumenter for netop en udvendig efterisolering. Et hus' "åndbarhed" handler om væggens evne til at slippe af med fugt (at være diffusionsåben). En korrekt udført løsning holder din oprindelige mur varm og tør, hvilket er selve kernen i en sund bygning.
Når isoleringen sidder på ydersiden, kommer din oprindelige mur til at fungere som en stor "varmelagrende" kerne. Det minimerer risikoen for kondens og fugtproblemer drastisk og sikrer, at dit hus forbliver sundt og kan ånde frit.
Modsat indvendig isolering, hvor man nemt kan komme til at fange fugt inde i væggen, er den udvendige løsning den teknisk mest sikre metode til at bevare en sund fugtbalance.
Hvor lang tid tager sådan et projekt?
Tidsrammen afhænger naturligvis af husets størrelse, kompleksitet og ikke mindst vejret. For et standard parcelhus skal du typisk regne med, at en komplet udvendig efterisolering med en ny, pudset facade tager et sted mellem 3 og 6 uger.
Processen indeholder flere etaper, der kræver tørretid, som man ikke kan skynde på. Det gælder alt fra opsætning af stillads og montering af isoleringsplader til armering og påføring af flere lag puds.
Hvad sker der med mine vinduer og døre?
Godt spørgsmål! Når facaden vokser i tykkelsen, vil dine vinduer og døre komme til at sidde dybere inde i muren. For at undgå et trist "skydeskårs-look" og sikre et pænt, arkitektonisk resultat, vælger de fleste at få rykket vinduer og døre med ud, så de flugter med den nye facade.
Det er også den teknisk bedste løsning, da det giver de bedste og tætteste samlinger. Samtidig skal sålbænkene under vinduerne næsten altid udskiftes eller forlænges, så de kan lede regnvand effektivt væk fra den nye, tykkere ydervæg.
Sidder du med flere spørgsmål, eller er du klar til at tage næste skridt mod en lavere varmeregning og et sundere indeklima? Hos Ramskov Entreprenør har vi solid erfaring med de anlægs- og graveopgaver, der ofte går hånd i hånd med en facaderenovering. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak og et gratis tilbud på dit projekt.