Hævet Terrasse Konstruktion: Kompleks Guide til Perfekt Terrasse

Opdateret lørdag 2. aug 2025

En vellykket hævet terrasse starter længe før, du overhovedet finder saven frem. Den begynder med god, gammeldags planlægning og en klar forståelse for reglerne. Det er din garanti for, at projektet ikke alene bliver lovligt og sikkert, men også holder i årtier.

Før du bygger: Planlægning og de vigtigste regler

Inden du kaster dig over flotte træsorter og smarte designs, er det altafgørende at få styr på det praktiske og administrative. En gennemtænkt plan er din bedste forsikring mod dyre fejl og uventede benspænd. At springe over, hvor gærdet er lavest her, kan i værste fald betyde, at du skal rive hele herligheden ned igen.

Det handler simpelthen om at få dine terrassedrømme til at passe ind i de rammer, som bygningsreglementet og din egen grund sætter.

Forstå bygningsreglementet og de lokale regler

Det første, du skal have helt styr på, er reglerne. Den afgørende faktor er terrassens højde.

I Danmark går den magiske grænse ved 30 cm. Er din terrasse hævet mere end 30 cm over jorden, bliver den betragtet som en mindre bygning – ikke bare en simpel flisebelægning. Og det udløser en række krav. For eksempel skal en terrasse over denne højde typisk placeres mindst 2,5 meter fra skellet til naboen. Du kan dykke ned i de specifikke regler for træterrasser på bygtek.dk og se, præcis hvad det betyder for din konstruktion.

Men det stopper ikke her. Din kommune kan have særlige krav i lokalplanen for dit kvarter. Der kan også være gamle servitutter på din grund, som sætter begrænsninger for, hvor og hvordan du må bygge. En hurtig søgning på kommunens hjemmeside eller et kald til teknisk forvaltning kan spare dig for en masse hovedpine senere.

En god tommelfingerregel? Ring til kommunen, hvis du er det mindste i tvivl. Det er uendeligt meget lettere at rette en streg på en tegning end at flytte en færdigbygget terrasse.

Tænk i design og funktion

Med styr på rammerne kan du slippe kreativiteten løs. En hævet terrasse er en fantastisk måde at skabe en flydende overgang mellem hus og have, især hvis din grund skråner.

Overvej disse punkter, når du designer:

Zoner til hygge og praktik: Inddel terrassen i områder. Måske en spiseplads tæt på døren til køkkenet, et loungehjørne med bløde møbler og god udsigt, og et praktisk område til grillen.
Trappens rolle: En trappe er ikke kun en vej ned i haven; den er et vigtigt designelement. En bred, indbydende trappe skaber en åben forbindelse, mens en mere diskret trappe kan give en følelse af privatliv oppe på dækket.
Forbindelsen til haven: Hvordan skal terrassen spille sammen med resten af haven? Skal den føles som en forlængelse af stuen, eller skal den lede naturligt ned til græsplænen?
Sikkerhed og afskærmning: Er terrassen hævet betydeligt, er et rækværk ikke bare en god idé – det er et lovkrav. Et hegn kan samtidig designes til at skærme for vind og nysgerrige blikke fra naboen.

De tekniske detaljer, du ikke må glemme

To ting er helt afgørende for en holdbar og problemfri hævet terrasse: korrekt afvanding og et frostfrit fundament.

Terrassen skal have et fald på cirka 1 cm pr. meter væk fra huset. Det lyder ikke af meget, men det er nok til at sikre, at regnvand ledes væk og ikke ender med at sive ind mod husmuren. Fugt ved soklen er en af de dyreste skader, du kan få på dit hus.

Lige så vigtigt er fundamentet. Stolperne, der bærer hele konstruktionen, skal graves ned i frostfri dybde. I Danmark betyder det typisk 90 cm under terræn. Gør du ikke det, risikerer du, at frosten i jorden skubber stolperne op om vinteren – og så har du en skæv og ustabil terrasse. Når du tager højde for disse ting fra start, bygger du en terrasse, der holder sig flot og solid i mange, mange år.

Vælg de rigtige materialer til din terrasse

Valget af materialer er uden tvivl den beslutning, der har størst betydning for din nye, hævede terrasse. Det handler om meget mere end bare udseende – det er et valg, der påvirker holdbarheden, vedligeholdelsen og selvfølgelig også den samlede pris.

Man kan hurtigt blive overvældet af de mange muligheder. Men hvis du deler opgaven op i to – først den bærende konstruktion og derefter selve terrassebrædderne – bliver det hele meget mere overskueligt. Fundamentet er terrassens usynlige skelet, og her er der absolut ikke plads til at gå på kompromis.

Den bærende konstruktion – terrassens rygrad

Skelettet under brædderne består af stolper, bjælker og strøer. Det er denne konstruktion, der bærer hele vægten og sikrer, at din terrasse står stabilt i mange år. Her er der ét klart og fornuftigt valg: trykimprægneret fyrretræ. Det er stærkt, relativt billigt og behandlet til at modstå råd og svamp i det fugtige danske klima.

Men det er ikke nok bare at vælge trykimprægneret træ. Du skal sikre dig, at det har den rigtige NTR-mærkning (Nordisk Træbeskyttelses Råd). Mærkningen er din garanti for, at træet er behandlet korrekt til formålet.

NTR-A: Bruges til træ, der er i konstant kontakt med jord eller ferskvand. Det er et absolut krav til de stolper, du støber ned i jorden. De er ekstremt udsatte for fugt, og her er alt andet en stensikker vej til råd.
NTR-AB: Er beregnet til træ, der er hævet over jorden, men stadig udsat for vejr og vind. Det er det perfekte valg til resten af rammen, altså rem, bjælker og strøer.

At springe over, hvor gærdet er lavest, og spare på den rigtige NTR-mærkning er en rigtig dårlig idé. En underdimensioneret eller forkert behandlet ramme vil med tiden give efter, og i værste fald kan det føre til en farlig og ustabil terrasse, der skal rives ned.

Valget af terrassebrædder – udseende og vedligehold

Når det kommer til de synlige brædder, er der heldigvis langt flere muligheder. Her handler valget om din personlige smag, dit budget, og ikke mindst hvor meget tid du har lyst til at bruge på vedligeholdelse fremover.

En god måde at få overblik på er ved at sammenligne de mest almindelige materialer. Hver type har sine klare fordele og ulemper.

Sammenligning af materialer til terrassebrædder

En oversigt over fordele, ulemper, forventet levetid og vedligeholdelseskrav for de mest almindelige typer terrassebrædder.

Materiale	Fordele	Ulemper	Forventet Levetid	Vedligeholdelse
Trykimprægneret Fyr	Økonomisk, let at arbejde med	Kræver årlig behandling, kan blive gråt/revne	15-20 år	Årlig olie/træbeskyttelse
Sibirisk Lærk	Flot grå patina, naturligt holdbart	Lidt dyrere end fyr, kan slå sig	15-25 år	Minimalt (evt. olie for at bevare glød)
Eksotisk Hårdttræ (Ipé)	Ekstremt holdbart, luksuriøst udseende	Dyrt, kan være hårdt at arbejde med	25+ år	Minimalt (evt. olie for at bevare glød)
Komposit (WPC)	Næsten vedligeholdelsesfrit, formstabilt	Højere pris, kan se mindre autentisk ud	20-30 år	Kun vask med vand og sæbe

Som tabellen viser, er der et stort spænd fra den budgetvenlige, men vedligeholdelseskrævende fyr til de dyre, men næsten vedligeholdelsesfrie hårdttræs- og kompositløsninger. Overvej nøje, hvad der passer bedst til dit temperament og din pengepung.

Et lille tip, når du vælger træ: Kig efter FSC-certificeringen, især ved eksotiske sorter. Det er din sikkerhed for, at træet stammer fra bæredygtigt og ansvarligt skovbrug.

Selvom de fleste tænker på træ, når de hører ordet "terrasse", så findes der også andre spændende løsninger. Du kan finde mere inspiration til materialer og udtryk i vores guide til fliser og terrasseinspiration.

Glem ikke skruer og beslag!

En detalje, som mange desværre overser, er valget af skruer. De bedste brædder i verden er ikke meget værd, hvis de er skruet fast med noget, der ruster efter første regnskyl.

Brug altid rustfri eller syrefaste terrasseskruer. Almindelige galvaniserede skruer vil med tiden ruste og efterlade grimme, sorte striber ned ad dine flotte, nye brædder.

Rustfri A2: Fungerer fint til de fleste træsorter i almindelige omgivelser, der ikke er tæt på havet.
Syrefast A4: Er en nødvendighed, hvis du bor tæt på kysten med salt i luften. Det er også et must, hvis du bygger med træsorter, der indeholder meget garvesyre (f.eks. eg og visse typer hårdttræ), da syren kan angribe selv A2-skruer.

Som tommelfingerregel skal skruens længde være cirka dobbelt så lang som tykkelsen på det bræt, du monterer. Det sikrer en solid og holdbar samling, der kan modstå, at træet "arbejder" i takt med vejrskift. Tager du de rigtige valg fra starten, er du godt på vej mod en terrasse, du kan nyde i rigtig mange år.

Byg et solidt fundament og rammeværk

Når du har styr på materialerne, kommer vi til den sjove del – selve byggeriet. Fundamentet og rammen er lidt ligesom terrassens usynlige skelet. Det er her, du for alvor sikrer, at dit projekt ikke kun bliver flot at se på, men også holder sig stabilt og sikkert i mange år fremover.

En stærk hævet terrasse konstruktion er simpelthen din bedste forsikring mod en terrasse, der med tiden synker, gynger eller bliver skæv.

Det hele starter med opmåling. Med pæle og snor markerer du terrassens omrids og præcis hvor hvert enkelt stolpehul skal være. Vær grundig her. Selv små unøjagtigheder kan hurtigt blive til store hovedpiner senere i processen.

Stolper i frostfri dybde – det vigtigste skridt

Den absolut vigtigste del af fundamentet er at gardere sig mod den danske vinter. Når frosten bider, udvider jorden sig og kan skubbe stolperne op. Resultatet er en ujævn og i værste fald ødelagt terrasse. For at undgå det scenarie skal alle stolper ned i frostfri dybde.

I Danmark betyder det som tommelfingerregel 90 cm under jordoverfladen. Du graver altså hvert stolpehul ned til den dybde, placerer en stolpesko i bunden og fylder op med beton. Stolpeskoen er smart, fordi den holder træstolpen fri af den fugtige jord, hvilket er afgørende for at undgå råd og forlænge hele konstruktionens levetid.

At springe over, hvor gærdet er lavest med dybden på stolpehullerne, er en af de dyreste fejl, du kan lave. En terrasse, der er blevet presset op af frosten, er praktisk talt umulig at redde uden at starte helt forfra med fundamentet.

Når du har støbt, er det kritisk at sikre, at alle stolpesko sidder i nøjagtig samme højde og er helt i vater. Brug et langt vaterpas eller en laser til at tjekke niveauet på tværs af alle punkter, inden betonen hærder fuldstændigt.

Sådan bygger du det bærende rammeværk

Med stolperne solidt på plads er det tid til at bygge selve rammen. Den består typisk af to hoveddele: en rem, der monteres på husmuren, og de ydre bjælker, der hviler på dine nystøbte stolper.

Rem på husmuren: Dette er den bjælke, du fastgør direkte på husets ydermur. Den skal sidde snorlige og i den rigtige højde i forhold til din terrassedør. Husk at sikre en vandtæt samling, så du ikke får fugtproblemer i murværket.
Ydre bjælker: Disse monteres oven på stolperne og boltes fast, så du får en stærk yderramme. De ydre bjælker skal flugte perfekt med remmen på huset.
Tværgående strøer: Mellem remmen og de ydre bjælker monterer du strøerne. Det er dem, dine terrassebrædder senere skal skrues fast i.

Afstanden mellem strøerne er afgørende for, hvor stabil din terrasse føles. For stor afstand, og brædderne vil føles gyngende at gå på. En god tommelfingerregel er en afstand på mellem 40 og 60 cm fra midten af én strø til midten af den næste.

Den bærende konstruktion bør altid opbygges af trykimprægneret træ i NTR-klasse A for at sikre maksimal holdbarhed mod det danske vejr. Afstanden mellem dine stolper kan svinge mellem 2-3 meter alt efter design og belastning, men afstanden mellem strøerne på 40-60 cm er afgørende for at understøtte terrassebrædderne korrekt.

Husk det rigtige fald

Selvom din ramme skal være i vater fra side til side, skal den have et lille, men meget vigtigt, fald væk fra huset. Det sikrer, at regnvand ledes væk fra din husmur og ud over terrassens kant. Et fald på cirka 1 cm pr. meter er helt perfekt.

Du laver faldet ved at montere remmen på husmuren en lille smule højere end de yderste bjælker. Det er en lille detalje med kæmpe betydning for både dit hus og din terrasses levetid.

At bygge et stærkt og præcist fundament er et omhyggeligt stykke arbejde, men det er her, du for alvor skaber kvaliteten i din færdige terrasse. Hvis du vil dykke endnu dybere ned i de tekniske detaljer, kan du læse vores detaljerede guide om fundament til terrasse.

Montering af brædder og den sidste finish

Med et solidt og velfunderet skelet på plads er vi nu nået til den del af projektet, som de fleste ser frem til: lægningen af brædderne. Det er her, din hævet terrasse konstruktion for alvor tager form og får sit endelige udseende. Dette er ikke bare en transportetape; det er her, du for alvor sætter prikken over i'et. Præcision og øje for detaljen afgør, om resultatet bliver godt eller fantastisk.

At montere terrassebrædder kan sammenlignes med at lægge et stort puslespil. Hver eneste brik skal passe perfekt for at skabe den smukke, ensartede overflade, du drømmer om.

Den rette afstand mellem brædderne – en kritisk detalje

En af de absolut vigtigste ting at have styr på er afstanden mellem brædderne. Træ er et levende materiale. Det udvider sig i fugtigt vejr og trækker sig sammen i tørke. Glemmer du at give det plads, kan du risikere, at brædderne presser hinanden op og bliver skæve, eller at der opstår kæmpe sprækker, når solen bager.

Den ideelle afstand ligger typisk mellem 5 og 8 millimeter. Dette lille mellemrum giver træet plads til at "ånde" og sikrer samtidig, at regnvand nemt kan løbe væk. Det er en simpel, men effektiv måde at minimere risikoen for alger og råd på. Et godt trick er at bruge afstandsbrikker eller en tommestok til at holde afstanden fuldstændig ensartet over hele fladen.

Synlige skruer eller skjult montering?

Her står du over for et valg, der i høj grad definerer terrassens look. Skal skruerne være en synlig del af designet, eller skal de gemmes væk for et helt rent udtryk? Begge metoder har deres klare fordele.

Synlig montering: Det er den klassiske og mest solide metode. Her skruer du oppefra og direkte ned i hvert bræt. Det giver en bomstærk konstruktion og gør det let at udskifte et enkelt bræt senere, hvis uheldet skulle være ude. Udfordringen? At få skruerækkerne til at stå snorlige. Selv den mindste afvigelse kan forstyrre øjet.
Skjult montering: Her bruger man specialbeslag, der fastgør brædderne fra siden eller nedefra. Resultatet er en utrolig elegant og minimalistisk overflade uden synlige skruer. Ulemperne er typisk en højere pris og en montage, der kræver lidt mere fingersnilde og tid.

Pro tip: For at få snorlige skruerækker ved synlig montering kan du spænde en kridtsnor ud over strøerne. Når du slår på snoren, efterlader den en knivskarp, blå linje, du kan skrue efter. Det er et gammelt tømrertrick, der løfter hele terrassens udseende til et professionelt niveau.

Husk også de pæne afslutninger ved kanter og samlinger. Skær brædderne præcist til med en god kap- eller geringssav. Overvej at montere et "kantbræt" langs ydersiden for at skjule endetræet. Det skaber en flot, afsluttet ramme om terrassen. Denne detaljegrad er mere tidskrævende end det simple anlægsarbejde ved en almindelig fliseterrasse, men det er det hele værd for slutresultatet. Hvis du vil sammenligne, kan du finde tips til gør-det-selv-fliser i vores guide til flisebelægning som gør-det-selv projekt.

Den afgørende finish: Olie eller ej?

Når det sidste bræt er skruet fast, er du næsten i mål. Men skal terrassen have olie med det samme? Her afhænger svaret af træsorten.

Trykimprægneret fyr: Denne type træ kommer ofte meget fugtigt fra savværket. Giv det et par måneder til at tørre helt ud, inden du behandler det. Hvis du giver olie for tidligt, kan den ikke trænge ordentligt ind, og du ender med et skjoldet resultat.
Hårdttræ (f.eks. Ipé): Disse sorter er typisk mere tørre ved levering og kan ofte olieres med det samme. En god olie fremhæver træets naturlige glød og beskytter det mod solens UV-stråler, som ellers med tiden vil gøre det gråt.

Uanset om du vælger træets varme glød eller lader det patinere smukt sølvgråt, så er regelmæssig rengøring med en stiv kost og vand vejen frem. Det holder alger og snavs nede. Med disse detaljer på plads har du skabt et uderum, der ikke bare er solidt bygget, men også er en fryd for øjet og klar til mange års brug.

Hvad koster en hævet terrasse

Et af de første og vigtigste spørgsmål, når man drømmer om en ny terrasse, er selvfølgelig: Hvad kommer det til at koste? Et realistisk budget er fundamentet for hele dit projekt. At kende de forventede udgifter fra start er din bedste forsikring mod de dyre overraskelser, der desværre ofte dukker op undervejs i et byggeprojekt.

Det handler om at få brudt den samlede pris ned i mindre, mere overskuelige bidder.

Den endelige pris på din hævede terrasse afhænger grundlæggende af tre ting: Hvor stor den skal være, hvilke materialer du vælger, og om du kaster dig over projektet selv eller hyrer professionelle til hele eller dele af arbejdet. En lille, simpel terrasse i trykimprægneret fyr er selvsagt i en helt anden prisklasse end en stor, arkitekttegnet terrasse i eksotisk hårdttræ.

Hvad driver prisen på din terrasse?

For at lave et budget, der holder, er du nødt til at kende de enkelte poster. Groft sagt kan man dele det op i udgifter til materialer og alt det andet.

De vigtigste materialeomkostninger er:

Terrassebrædder: Det her er typisk den tungeste post i budgettet. Priserne svinger enormt – fra omkring 150 kr./m² for almindeligt trykimprægneret fyr og helt op til 1.000 kr./m² (og nogle gange mere) for luksuriøse hårdttræssorter eller kompositbrædder.
Bærende konstruktion: Her skal du have penge op af lommen til trykimprægnerede stolper (NTR-A), bjælker og strøer (NTR-AB), som skal bære det hele.
Fundament: Regn med udgifter til stolpesko, et pælebor (enten køb eller leje) og færdigblandet beton til at støbe stolperne fast i frostfri dybde.
Skruer og beslag: En post, mange glemmer at budgettere ordentligt med. Du skal bruge mange skruer, og de skal være af god kvalitet. Forvent at bruge flere hundrede kroner på rustfri A2 eller endnu bedre, syrefaste A4 skruer, samt vinkelbeslag.

Udover selve materialerne kan der nemt komme andre udgifter til. Skal du leje specialværktøj som en god kap-/geringssav eller et stort pælebor? Det skal med. Og hvis du får hjælp fra en tømrer, er timelønnen naturligvis en væsentlig del af regnestykket.

Det er også værd at huske, at de generelle priser i byggebranchen smitter af på dit projekt. De seneste år har vi set en generel prisstigning i byggeriet, og det gælder desværre også for en hævet terrasse konstruktion. Både materialer og arbejdskraft er blevet dyrere. Du kan læse mere om den generelle prisudvikling hos Danmarks Statistik.

Konkret budgeteksempel

For at gøre det mere håndgribeligt, lad os lave et priseksempel. Vi tager udgangspunkt i en mellemstor, hævet terrasse på 25 m², bygget i trykimprægneret træ som et rent gør-det-selv-projekt.

Post	Anslået pris (DKK)	Noter
Terrassebrædder (fyr)	6.000 – 8.000	Prisen afhænger af kvalitet og tykkelse.
Konstruktionstræ	5.000 – 7.000	Inkluderer stolper, bjælker og strøer.
Fundamentmaterialer	1.500 – 2.500	Beton og stolpesko.
Skruer & beslag	1.000 – 1.500	Husk at vælge rustfri A2/A4 kvalitet.
Diverse & uforudset	1.000 – 2.000	F.eks. leje af værktøj, trailer, affald.
Samlet anslået pris	14.500 – 21.000	Prisen er uden eventuel arbejdsløn.

Som du kan se, løber selv en budgetvenlig løsning hurtigt op. Hvis du i stedet drømmer om dyrere materialer som Ipé-hårdttræ, kan du roligt regne med, at den samlede pris bliver tre til fire gange højere.

Et godt råd fra en erfaren bygger: Læg altid 10-15% oven i dit samlede budget til uforudsete udgifter. Der er altid noget, der driller. En pakke skruer for lidt, et bræt, der flækker, eller et stykke specialværktøj, du pludselig indser, at du ikke kan undvære.

Ved at lægge et grundigt og detaljeret budget undgår du ikke bare at sprænge banken. Du tvinger også dig selv til at gennemtænke alle detaljer i din hævede terrasse konstruktion, og det giver i sidste ende et meget bedre og mere solidt resultat.

Tit og ofte stillede spørgsmål om hævede terrasser

Selv med den mest gennemtænkte plan kan der dukke spørgsmål op undervejs i et terrasseprojekt. Det er helt naturligt. Her har vi samlet de spørgsmål, vi oftest støder på ude hos vores kunder, og giver dig vores bedste, ligefremme svar, så du kan komme trygt videre.

Skal jeg søge om byggetilladelse til min terrasse?

Svaret er ikke altid et simpelt ja eller nej – det afhænger nemlig af din terrasses højde og hvor på grunden, den ligger. En rigtig god tommelfingerregel er, at hvis din terrasse er hævet mere end 30 cm over terræn, skal du stoppe op og undersøge reglerne. I mange tilfælde vil den nemlig blive betragtet som en tilbygning, og så kan det kræve en byggetilladelse.

Gør dig selv den tjeneste at tjekke din kommunes hjemmeside og kigge i lokalplanen for dit område. Det er langt, langt bedre at ringe til teknisk forvaltning én gang for meget end at modtage et påbud om at rive det hele ned igen. Den situation ønsker ingen at stå i.

Hvor dybt skal stolperne graves ned?

For at din nye terrasse kan stå imod den danske vinter med frost og tø, skal fundamentet ned i det, vi kalder frostfri dybde. I praksis betyder det her i Danmark, at stolperne skal have deres fundament mindst 90 cm under jordoverfladen.

Denne dybde sikrer, at frosten i jorden ikke kan få fat og skubbe fundamentet – og dermed hele din terrasse – op. Resultatet er en skæv og ustabil konstruktion. Ved at støbe stolpesko fast i beton i 90 cm dybde, skaber du et klippestabilt anker for hele projektet.

At springe over, hvor gærdet er lavest her, er en af de absolut dyreste fejl, du kan lave som selvbygger. Et fundament, der først er blevet skubbet op af frosten, er praktisk talt umuligt at redde uden at starte helt forfra.

Hvilke skruer er bedst til en udendørs træterrasse?

Valget af skruer har kæmpe betydning for både din terrasses levetid og udseende. Du skal altid bruge skruer, der er lavet specifikt til udendørs brug. Ellers ender du med grimme, sorte ruststriber og samlinger, der hurtigt bliver svage.

Rustfri A2: Dette er et solidt standardvalg, som fungerer perfekt til de fleste terrasser i almindelige omgivelser.
Syrefast A4: Disse skruer er et must, hvis du bor tæt på kysten, hvor salt i luften er en faktor. De er også det eneste rigtige valg, hvis du bygger med træsorter, der indeholder meget garvesyre – for eksempel eg eller visse hårde træsorter.

Hvordan undgår jeg, at min terrasse bliver glat?

En spejlglat terrasse skyldes næsten altid algevækst, ikke selve træsorten. Den mest effektive kur er derfor god, gammeldags knofedt: Regelmæssig rengøring med en stiv kost og rent vand. Du kan eventuelt supplere med et miljøvenligt middel til algefjernelse.

Mange tror fejlagtigt, at brædder med riller er mere skridsikre. Vores erfaring er, at rillerne ofte gør problemet værre, fordi de samler fugt og snavs. Det skaber perfekte vækstbetingelser for alger. En ren, glat overflade er som regel nemmere at holde sikker og pæn.

Har du brug for professionel hjælp til at få et bundsolidt fundament, eller måske til hele dit terrasseprojekt? Hos Ramskov Entreprenoer har vi mange års praktisk erfaring med alt fra støbning af fundamenter til anlæg af komplette terrasser og indkørsler. Kontakt os for et uforpligtende tilbud, så tager vi en snak om dit projekt.