Komplet guide til isolering af kælder

En fugtig og kold kælder er meget mere end bare spildplads. Det kan faktisk være en direkte trussel mod både dit hus og dit helbred. Men med en korrekt udført isolering af kælder kan du forvandle et problemområde til et af husets største aktiver. Det stopper varmetabet, giver et langt bedre indeklima og åbner døren for helt nye måder at bruge de ekstra kvadratmeter på.

Derfor er en tør og velisoleret kælder så vigtig

Alt for mange husejere ser kælderen som et nødvendigt onde. Et koldt og lidt klamt rum, der mest af alt egner sig til opbevaring af julepynt og gamle flyttekasser. Men den tankegang overser det kæmpe potentiale, der gemmer sig lige under stuegulvet.

En uisoleret kælder er et konstant dræn på din varmeøkonomi. Samtidig er den en tikkende bombe for husets konstruktion og din families sundhed. At investere i isolering af kælderen er en af de bedste opgraderinger, du kan give dit hjem – og fordelene rækker langt ud over en lavere varmeregning.

Stop det skjulte varmetab

Forestil dig, at dit hus er en termokande. Selvom låget (loftet) og siderne (væggene) er tiptop isolerede, vil varmen stadig sive ud, hvis bunden (kælderen) er utæt. I mange ældre huse kan varmetabet fra en uisoleret kælder stå for helt op til 15-20% af det samlede energiforbrug.

Fysikkens love er simple: varme søger altid mod kulde. Det betyder, at dine opvarmede stuer konstant sender varme ned mod den kolde kælder, som så leder den videre ud i jorden. Isolering er den eneste effektive måde at bryde den cyklus på.

• Lavere varmeregning: En termisk barriere holder på varmen, og det kan du se direkte på din årsopgørelse fra forsyningen. Helt konkret.
• Meget bedre komfort: Fodkolde gulve i stueetagen er et klassisk tegn på en dårligt isoleret kælder. Ved at isolere kælderen, især loftet, slipper du af med kulden, der trækker op nedefra.
• Mindre slid på dit varmesystem: Dit fyr eller din varmepumpe skal arbejde mindre for at holde huset varmt. Det forlænger levetiden på anlægget og sparer dig for dyre reparationer.

Et sundere indeklima uden fugt og skimmelsvamp

En kold kældervæg er det perfekte sted for kondens. Når den varme, fugtige luft fra resten af huset rammer de kolde vægoverflader, bliver luften nedkølet, og fugten sætter sig som små vanddråber. Det skaber ideelle betingelser for skimmelsvamp og råd, som kan sende skadelige sporer op i resten af boligen.

En korrekt udført isolering hæver temperaturen på indersiden af kældervæggen, så den ikke længere fungerer som et koldt punkt. Det er simpelthen den mest effektive metode til at forebygge kondens og alle de problemer, der følger med.

At fjerne årsagen til skimmel er ikke kun afgørende for dit hus, men i høj grad også for din families sundhed. Et dårligt indeklima kan føre til alt fra allergi og astma til hovedpine og generel træthed.

Fra opbevaring til værdifulde kvadratmeter

Den måske mest spændende fordel er muligheden for at forvandle kælderen til reelle beboelsesrum. Pludselig har du ekstra kvadratmeter, du kan bruge til lige præcis det, familien mangler. Denne type opgradering kan øge din ejendomsværdi markant, for en fuldt funktionel og lovlig kælder er et stærkt salgsargument.

En komplet renovering af kælderen begynder næsten altid med en grundig og korrekt udført isolering.

Her er bare et par af de muligheder, en tør og varm kælder åbner op for:

• Et ekstra soveværelse eller en lækker teenageafdeling
• Et uforstyrret hjemmekontor
• Et motionsrum eller et hobbyværksted
• En hyggelig tv-stue eller et stort legerum til børnene

At investere i kælderisolering er altså ikke en udgift. Det er en langsigtet investering i din boligs komfort, sundhed og samlede værdi.

Valget mellem indvendig og udvendig kælderisolering

Når du står over for at skulle isolere din kælder, er det allerførste og vigtigste valg, om opgaven skal løses indefra eller udefra. De to metoder er vidt forskellige, og dit valg får stor betydning for både prisen, projektets omfang og selvfølgelig det færdige resultat.

Beslutningen hænger tæt sammen med dit hus' konstruktion, dine drømme for kælderen, og ikke mindst hvad budgettet rækker til. Der er ikke én løsning, der er rigtig for alle, men der er helt sikkert én, der er den rigtige for lige præcis dig og dit hus.

Udvendig isolering: Den teknisk overlegne løsning

De fleste fagfolk, inklusive os selv, vil pege på udvendig isolering som den teknisk set mest korrekte og holdbare løsning. I praksis betyder det, at vi graver fri rundt om hele husets fundament, hvorefter vi monterer isoleringsplader direkte uden på kældervæggen.

Tænk på det som at give huset en rigtig varm frakke på. Frakken beskytter fundamentet mod den kolde jord, stopper fugt fra at trænge ind og fjerner de kuldebroer, der ellers altid opstår, hvor kældervæggen møder jorden.

Her er fordelene ved at gøre det udefra:

• Optimal fugtsikring: Når vi alligevel har gravet op, er det en oplagt mulighed for at tjekke fundamentet og fugtsikre det ordentligt. Det gøres typisk med en grundmursplade og et nyt omfangsdræn, som løser eventuelle fugtproblemer ved roden.
• Ingen kuldebroer: Isoleringen lægges som et sammenhængende tæppe rundt om huset. Det giver den absolut bedste isoleringsevne og minimerer varmetabet markant.
• Bevarer dine kvadratmeter: Alt arbejdet foregår udenfor, så du mister ikke dyrebar plads nede i kælderen.
• Varmere og tørre vægge: Kældervæggen bliver en del af husets varme "skal", og det giver et langt bedre og mere stabilt indeklima.

Den helt store ulempe er dog klar: Det er et omfattende og dyrt projekt. Haven bliver gravet op, og det kræver store maskiner.

Indvendig isolering: Det praktiske alternativ

Hvis et stort gravearbejde virker uoverskueligt, eller du vil skåne den gamle have og den nyanlagte terrasse, så er indvendig isolering en mere fremkommelig vej. Her monterer vi isoleringen direkte på indersiden af kældervæggene.

Metoden er som regel billigere og meget mindre indgribende. Men – og det er et stort men – den stiller ekstremt høje krav til, at det bliver udført 100% korrekt.

Den absolut største fælde ved indvendig isolering er risikoen for at lukke fugt inde. Hvis din kældervæg er bare en lille smule fugtig, vil en ny, indvendig isolering forhindre fugten i at komme ud. Den fanges i stedet mellem den kolde betonvæg og den varme isolering – og det er de perfekte betingelser for skimmelsvamp.

Derfor er det altafgørende, at kælderen er fuldstændig tør, inden man overhovedet overvejer at gå i gang. Lige så vigtigt er det kun at bruge materialer, der kan "ånde" (diffusionsåbne), så konstruktionen ikke bliver kvalt.

Her er fordelene ved at gøre det indefra:

• Lavere pris: Både materialer og arbejdstimer er typisk billigere, fordi vi slipper for hele gravearbejdet.
• Mindre kaos: Projektet kan laves uanset vejret, og det roder ikke i haven eller på flisearealerne omkring huset.
• God til enkelte rum: Hvis du kun skal bruge et enkelt rum i kælderen til kontor eller hobbyrum, kan det være en god og økonomisk fornuftig løsning.

Overblik indvendig vs udvendig isolering

For at gøre valget lidt nemmere har vi lavet en tabel, der stiller de to metoder direkte op over for hinanden.

Denne tabel giver et hurtigt overblik over de vigtigste forskelle, fordele og ulemper ved de to primære isoleringsmetoder for kældre.

Faktor	Indvendig isolering	Udvendig isolering
Effektivitet	God, men skaber kuldebroer	Optimal, fjerner alle kuldebroer
Fugtsikring	Løser ikke fugtproblemer udefra	Den bedste løsning mod fugt udefra
Omkostning	Lavere	Højere
Indgreb	Mindre, kun indvendigt	Større, kræver opgravning
Risiko ved fejl	Høj (skimmel, råd)	Lav (primært relateret til dræn)
Pladsforbrug	Reducerer indvendigt areal	Intet tab af indvendigt areal

I sidste ende er valget dit. Den udvendige løsning er uden tvivl den bedste og sikreste investering på den lange bane, især hvis du drømmer om at bruge kælderen som rigtige beboelsesrum. Hvis budgettet er stramt, haven er hellig, og du er sikker på, at din kælder er tør, kan en omhyggeligt udført indvendig isolering være et fint alternativ.

Du kan få en dybere forståelse for den mest robuste løsning ved at læse mere om udvendig isolering af kælder.

Når du skal vælge materialer til din isolering af kælder, står du over for et af projektets allervigtigste valg. Det handler om meget mere end bare prisen; det rigtige valg er fundamentet for et vellykket resultat, mens det forkerte kan ende med at forværre fugtproblemer og koste dig dyrt i sidste ende. Det afgørende er, om du isolerer udefra eller indefra – de to metoder kræver nemlig vidt forskellige materialer.

Tænk på det som at vælge det rigtige værktøj. Du bruger jo heller ikke en hammer til en skrue. På samme måde er de materialer, der er geniale til udvendig isolering, ofte en direkte katastrofe, hvis de bliver brugt forkert på indersiden af kældervæggen.

Materialer til udvendig isolering

Her er opgaven relativt ligetil. Når du isolerer kælderen udefra, er materialerne i konstant kontakt med jord og fugt. Derfor er kravene simple, men ikke til forhandling: Materialet skal være trykfast, vandafvisende og må absolut ikke kunne suge fugt.

I praksis er der to oplagte valg:

• Ekstruderet Polystyren (XPS): Mange kender det under navne som Sundolitt XPS. Det er et materiale med en lukket cellestruktur, der gør det ekstremt modstandsdygtigt over for både fugt og det konstante pres fra jorden. Det er uden tvivl det, de fleste professionelle foretrækker.
• Ekspanderet Polystyren (EPS): Ja, det er den, vi kender som flamingo. Her skal du sikre dig, at du får en variant med høj densitet (f.eks. S80 eller højere), som er skabt til at ligge i jorden. EPS er som regel lidt billigere end XPS, men har ofte også en anelse lavere isoleringsevne og trykstyrke.

Pladerne bliver monteret direkte på kældervæggen, efter den er blevet renset og eventuelt pudset op. De virker som et solidt skjold, der både holder på varmen og beskytter selve muren.

Et lille tip fra en erfaren håndværker: Husk altid at kombinere den udvendige isolering med en grundmursplade – også kaldet en knopplade. Den sikrer, at den smule fugt, der kan komme mellem isoleringen og jorden, bliver ledt væk og ned til dit omfangsdræn. At springe den over er en klassisk fejl, der kan give store problemer senere.

Materialer til indvendig isolering

At isolere indefra er en helt anden boldgade. Her er din største fjende ikke trykket fra jorden, men risikoen for at spærre fugt inde. Væggen bag isoleringen vil altid være kold, og det skaber en reel risiko for kondens. Derfor skal du vælge materialer, der aktivt kan håndtere fugt.

Her er de to primære veje at gå:

Diffusionsåbne systemer
Disse systemer er "åndbare" og lader fugten bevæge sig gennem konstruktionen, så den kan slippe ud i rummet igen og ventileres væk.

• Kalciumsilikatplader: Ofte den absolut bedste, men også den dyreste løsning. Pladernes geniale egenskab er, at de er kapillaraktive. Det betyder, at de kan suge fugt til sig og afgive den igen, når luften i kælderen er tør. Samtidig har de en høj pH-værdi, som skimmelsvamp hader.
• Isoleringsmåtter af træfiber eller hør: Disse naturmaterialer er også diffusionsåbne og kan klare en vis mængde fugt. De kræver dog, at hele vægkonstruktionen er bygget korrekt op, ofte med en intelligent dampspærre, for at de kan fungere efter hensigten.

Tætte systemer
Her går man den stik modsatte vej og prøver at skabe en 100 % tæt barriere, så den varme, fugtige luft fra rummet aldrig rammer den kolde ydervæg. Det er en løsning, der kræver ekstrem omhyggelighed.

• Stålskelet med mineraluld og dampspærre: Dette er den "gammeldags" metode, men ærligt talt også den mest risikable. Den mindste lille rift eller utæthed i dampspærren vil sende fugt direkte ind i isoleringen, og så har du opskriften på skimmel og råd. Vi fraråder generelt denne metode i kældre, medmindre du er 1000 % sikker på, at din væg er og forbliver knastør.

Uanset hvad du vælger til den indvendige løsning, er der én gylden regel: Væggen skal være helt fri for fugt, der trænger ind udefra. Indvendig isolering kan aldrig redde en fugtig væg – tværtimod vil den ofte gøre problemet meget værre.

Derfor er mineraluld ofte en dårlig idé i kælderen

Glasuld og stenuld er fantastiske produkter mange steder i huset, men direkte mod en kold kældervæg er det som regel en rigtig skidt idé. Mineraluld mister en stor del af sin isoleringsevne, så snart det bliver fugtigt. Værre endnu, det holder på fugten som en svamp og skaber et perfekt, indelukket miljø for skimmelsvamp.

Brug kun mineraluld i kælderen i disse to situationer:

1. I loftet over kælderen: Her er det en billig og effektiv måde at stoppe fodkulde på i stueetagen ovenover.
2. I en indvendig væg (forsatsvæg) med en 100 % tæt dampspærre: Og kun, hvis du er stensikker på, at muren bagved er og forbliver helt tør.

Sådan klargør du kælderen, inden du isolerer

At gå i gang med at isolere kælderen uden at forberede den ordentligt er som at bygge et hus på et fundament af sand. Det er her, du lægger grundstenen for et vellykket projekt. En grundig klargøring sikrer ikke bare, at din isolering virker, som den skal – den forhindrer også, at du uforvarende bygger dyre og sundhedsskadelige fugtproblemer ind i din bolig.

Forestil dig, du pakker en fugtig trøje ind i en tæt plastikpose. Selvom den ser fin ud udefra, går der ikke længe, før der opstår skimmel og en jordslået lugt. Præcis det samme sker, hvis du isolerer en kældervæg, der ikke er helt klar til det.

Trin 1: Den grundige inspektion og udbedring

Start med at tømme kælderen fuldstændigt. Du skal have fri adgang til alle vægge og gulve for at kunne se, hvad der gemmer sig. Nu begynder detektivarbejdet. Gå systematisk alle overflader igennem med en god lommelygte og brug dine hænder til at mærke efter.

Hold skarpt øje med disse typiske tegn:

• Synlige revner og sprækker: Selv de mindste revner i puds eller beton kan være en motorvej for fugt.
• Maling eller puds, der skaller: Et klassisk tegn på, at fugt presser sig igennem muren indefra. Mærk efter med hånden – føles væggen kold og klam?
• Hvide eller gullige aftegninger (saltudtræk): Dette fænomen, kendt som efflorescens, er et stensikkert bevis på fugtvandring, hvor fugt trækker salte ud af murværket.
• Mørke pletter eller en indelukket lugt: Det er ofte et tegn på skimmelsvamp og et absolut faresignal. Det skal håndteres, før du overhovedet tænker på at isolere.

Når du opdager skader, skal de selvfølgelig udbedres. Mindre revner kan du mejsle lidt op og fylde ud med en passende reparationsmørtel. Hvis pudsen er løs, skal den bankes helt af, så du kan pudse væggen op på ny.

Sørg for en knastør overflade

Den allervigtigste regel i hele forberedelsen er simpel: væggen skal være fuldstændig tør. Det her er især kritisk, når du isolerer indefra, fordi fugten ellers bliver spærret inde.

Hvis du isolerer en fugtig væg, risikerer du at skabe en "skimmel-fabrik" bag din nye, pæne overflade. Fugten fanges mellem den kolde ydervæg og den varme isolering, og det skaber perfekte betingelser for skimmelsvamp og råd. Det kan ødelægge både konstruktionen og dit indeklima.

Er du i tvivl om fugtniveauet, kan du bruge en fugtmåler. Ved vedvarende fugtproblemer er det afgørende at finde årsagen. Det kan være alt fra opstigende grundfugt til utætheder i fundamentet, som kræver en professionel løsning – for eksempel et omfangsdræn – før du kan komme videre med isoleringen.

Når alle reparationer er klaret, og du er sikker på, at væggen er tør, skal overfladen rengøres grundigt. Fjern alt støv, snavs og løse materialer med en stiv børste og en støvsuger. En ren overflade er alfa og omega for, at klæbemørtel og isoleringsplader hæfter ordentligt.

Til sidst er det vigtigt at tænke på ventilationen. God udluftning er essentiel for et sundt miljø i kælderen. Sørg for, at eksisterende ventilationsriste er frie og virker, og overvej at installere ekstra ventiler, især hvis kælderen skal bruges til beboelse. Det hjælper med at fjerne den fugt, vi mennesker helt naturligt afgiver, når vi opholder os i et rum.

Hvad koster isolering af kælderen?

Når du har besluttet dig for at få styr på din kælder, melder det helt store spørgsmål sig næsten altid med det samme: Hvad kommer det til at koste? Og det er et rigtig godt spørgsmål. Prisen er nemlig ikke bare et tal på et stykke papir; den afspejler kvaliteten, omfanget og den langsigtede værdi, du tilføjer dit hus.

At få et klart overblik over omkostningerne er afgørende for at kunne lægge et budget, der holder. Prisen svinger markant, alt efter om du går med en indvendig eller udvendig løsning. De to metoder har vidt forskellige prispunkter, fordi både materialerne og arbejdsindsatsen er helt forskellige.

Hvad kan du forvente at betale? Prisestimater for de to løsninger

Lad os kigge på, hvad du realistisk kan forvente. Selvom priserne på markedet kan variere, er der en klar tommelfingerregel: indvendig isolering er den billigste løsning på den korte bane. Her ligger prisen typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. kvadratmeter.

Vælger du den udvendige løsning, er det en større, men også mere grundig, investering. Her skal du regne med en pris fra 2.000 op til 3.500 kr. pr. kvadratmeter.

For en gennemsnitlig kælder på cirka 50 m² betyder det:

• Indvendig isolering: Cirka 50.000 – 100.000 kr.
• Udvendig isolering: Cirka 100.000 – 175.000 kr.

Vores erfaring er klar: Selvom den udvendige løsning er den dyreste her og nu, er det næsten altid den bedste og mest fornuftige investering på den lange bane. Den stopper ikke bare varmetabet, men tager fat om fugtproblemerne ved roden. Det beskytter hele dit fundament og kan spare dig for dyre skader i fremtiden.

Forskellen i pris skyldes først og fremmest det store gravearbejde, der følger med den udvendige metode. Det kræver maskiner, bortkørsel af jord og som regel etablering af et nyt omfangsdræn for at sikre en løsning, der holder i mange årtier.

Hvad er det, der driver prisen op?

Når du begynder at indhente tilbud, vil du hurtigt opdage, at den endelige pris afhænger af mere end bare kvadratmeter. Det er vigtigt at forstå, hvad der ligger bag tallene, så du kan sammenligne tilbuddene fair og ved, hvad du reelt får for pengene.

Her er de faktorer, vi oftest ser påvirke den samlede pris:

• Fundamentets tilstand: Finder vi revner, sætningsskader eller andre svagheder i fundamentet under gravearbejdet? Så skal det udbedres, før vi kan isolere. Det er en ekstra, men helt nødvendig, omkostning.
• Behov for omfangsdræn: Et nyt omfangsdræn er en fast del af en professionel udvendig isolering. Det er en kæmpe investering i dit hus' sundhed, men det udgør også en væsentlig del af budgettet.
• Adgangsforhold: Er din have svær at komme til med en minigraver? Skal vi manøvrere uden om terrasser, bede eller bygninger? Besværlige adgangsforhold betyder flere arbejdstimer og kan forhøje prisen.
• Jordbundsforhold: Meget leret eller stenet jord er hårdere og dyrere at arbejde med end almindelig havemuld.

En velfungerende fugtsikring af kældervægge er helt afgørende for en tør og sund kælder, og det er en integreret del af en udvendig isolering. Nøglen er at forstå, at du ikke bare betaler for isolering – du betaler for en komplet beskyttelse af dit hus. Og det er dér, den virkelige værdi ligger.

Den glemte isolering af loftet i kælderen

Når snakken falder på at gøre kælderen lunere og mere energivenlig, er det næsten altid væggene, der løber med al opmærksomheden. Men en af de mest effektive og rentable forbedringer hænger bogstaveligt talt lige over hovedet på dig.

Hvis du kender alt for godt til kolde fødder i stuen, er synderen næsten stensikkert den uisolerede etageadskillelse ned til kælderen. Varme stiger ganske vist opad, men den bliver også trukket ned mod kulde. Dit opvarmede stuegulv bruger derfor konstant energi på at afgive varme til den kolde kælder – et direkte og mærkbart spild af penge.

At give kælderloftet en omgang isolering er en af de lavest hængende frugter, når du vil optimere din isolering af kælder. Det er et relativt ligetil projekt, der giver en øjeblikkelig forbedring af komforten, og som hurtigt kan aflæses på varmeregningen.

Hvordan vælger du de rigtige materialer til loftet?

I modsætning til kældervæggene er materialevalget til loftet heldigvis ret ukompliceret. Her skal du ikke bekymre dig om jordfugt. I praksis er der et par oplagte valg, som vi ser igen og igen:

• Mineraluld (stenuld eller glasuld): Den klassiske løsning. Både batts og ruller er nemme at arbejde med og isolerer fantastisk. Materialet er fleksibelt og kan let skæres til, så det passer perfekt ind mellem loftsbjælkerne.
• Stenuldslameller: Produkter som PAROC CGL 20cy er skabt specifikt til formålet. Det er hårde plader, der limes direkte op under betonlofter. Fordelen er, at de giver en pæn, færdig overflade, så du slipper for yderligere beklædning. Perfekt til betonlofter i garager og kældre.
• Isoleringsplader: Hårde plader af f.eks. polystyren er også en mulighed, men min erfaring er, at de kan være mere bøvlede at tilpasse, især hvis der er mange rør og installationer i loftet.

Dit valg afhænger mest af, hvordan dit kælderloft er bygget op. Har du synlige træbjælker? Så er almindelige mineraluldsbatts den oplagte løsning. Er det derimod et glat betonloft, er de limede lameller en både hurtig og æstetisk flot løsning.

Et tip fra håndværkeren: Husk altid at skære isoleringen en smule i overstørrelse – typisk 1-2 cm bredere end afstanden mellem bjælkerne. Det sikrer, at isoleringen sidder i spænd og slutter helt tæt. På den måde undgår du de kritiske kuldebroer, hvor varmen ellers ville pibe igennem.

Sådan sikrer du en korrekt installation

En tæt installation er alfa og omega for et godt resultat. Varmen er utroligt god til at finde selv de mindste sprækker, så omhyggelighed kan virkelig betale sig.

Hvis du bruger traditionelle isoleringsbatts mellem bjælkerne, kan det være en god idé at montere et lag forskalling på tværs under isoleringen. Det holder ikke kun isoleringen solidt på plads, men giver dig også en base til at montere en pæn loftbeklædning, f.eks. gipsplader eller profilbrædder.

Vær ekstra opmærksom på steder, hvor rør og kabler går igennem loftet. Skær isoleringen præcist til, og tætn omhyggeligt omkring alle installationer for at undgå lækager. En veludført isolering af kælderloftet stopper ikke kun varmetab, men dæmper også lyden mellem etagerne.

I Danmark stiller Bygningsreglementet krav om, at et gulv over en kold kælder som minimum skal have, hvad der svarer til ca. 75 mm moderne isolering. For at nå et moderne lavenerginiveau anbefaler vi dog at gå efter op til 150 mm. Det er en af de absolut mest effektive måder at skrue ned for varmeregningen i ældre huse. Du kan dykke længere ned i kravene til gulvisolering over kold kælder på sparenergi.dk.

Har du spørgsmål til kælderisolering? Her er svarene

Når man overvejer at kaste sig over et projekt som kælderisolering, er det helt naturligt, at der dukker en masse spørgsmål op. Vi har samlet de mest almindelige her og giver dig vores klare, erfarne svar.

Kan jeg klare opgaven selv?

Det er et rigtig godt spørgsmål, for svaret er både ja og nej.

Hvis du har solid erfaring som gør-det-selv-mand eller -kvinde, kan du godt selv tage fat på den indvendige isolering eller isolering af kælderloftet. Det er overkommelige opgaver, hvis man er grundig.

Men når vi taler om udvendig isolering, er sagen en helt anden. Her skal der graves op langs fundamentet, og det kræver professionelle fagfolk at sikre korrekt dræning og fugtsikring. Her er der simpelthen ikke plads til fejl.

Husk også, at selv ved indvendig isolering kan fejl føre til katastrofale fugtskader. Få altid en fagmand til at kigge på din kælder, før du går i gang – det er en lille udgift, der kan spare dig for store problemer.

Hvor tyk isolering skal jeg bruge?

Tykkelsen afhænger helt af, hvilken metode du vælger.

• Udvendig isolering: Her sigter vi typisk efter 150-200 mm. Det giver den bedste effekt, fjerner kuldebroer fuldstændigt og lever op til nutidens energikrav.
• Indvendig isolering: Her er man ofte begrænset af pladsen og loftshøjden. Gå efter 70-120 mm med et diffusionsåbent system, der lader væggen ånde.
• Kælderloftet: Bygningsreglementet stiller krav om mindst 75-100 mm, men for at få den bedste komfort og varmeøkonomi anbefaler vi altid 150 mm eller mere.

Den største fejl, du kan begå: At isolere en fugtig kældervæg indefra. Det er den direkte vej til problemer. Når du indkapsler fugten, skaber du et perfekt drivhus for skimmelsvamp og råd, som kan ødelægge både husets konstruktion og jeres indeklima. Sørg for, at kælderen er 100 % tør, og at årsagen til eventuel fugt er fundet og løst, FØR du overhovedet tænker på at isolere.